- kompetencer til forandring af praksis Af Carla Tønder Jessing Videncenterkonsulent, lektor
Videncenter om Læring og Voksenuddannelse
CVU Storkøbenhavn (carla.toender.jessing@cvustork.dk)
I artiklen vil jeg give et billede af, hvad den pædagogiske diplomuddannelse i Projektledelse og organisationsudvikling er, og hvad den kan give deltagerne i relation til deres praksis i institutioner, skoler og organisationer. Artiklen bygger på egne og CVU-erfaringer med gennemførelse af uddannelsen.
I uddannelsens formålsbeskrivelse hedder det:
"Samfundsudviklingen er præget af omfattende forandringer i varetagelsen af offentlige opgaver, både institutionelt og indholdsmæssigt. Decentralisering, brugerindflydelse og markedsførelse af den offentlige sektor er centrale principper i forbindelse med løsningen af pædagogiske og uddannelsesmæssige opgaver. Det fordrer nye arbejdsformer, der på tværs af institutionelle og faglige grænser kan bidrage til kompetenceudvikling og til udvikling af kvalitet i opgavevaretagelsen. Projektvirksomhed og udviklingsarbejde er væsentlige arbejdsmåder i forbindelse med disse forandringsprocesser.
Uddannelsen sigter mod at give den studerende mulighed for at tilegne sig
forudsætninger for at planlægge, lede og evaluere projekter og udviklingsarbejder, der indebærer målrettet udvikling og forandring.
Uddannelsen henvender sig til ledere, mellemledere og initiativpersoner i institutioner med pædagogisk virksomhed og til uddannelses- og udviklingsledere i private virksomheder. Uddannelsen henvender sig derudover til personer, der deltager i eller har ansvaret for at lede projekter i private eller offentlige virksomheder.
Uddannelsen tilrettelægges på en sådan måde, at deltagerne kan arbejde med teori i et
Samspil med egen praksis.”
Formålet refererer altså til de skærpede krav til opgaveudførelsen i offentlige virksomheder, som i andre sammenhænge bliver betegnet som 'moderniseringen af den offentlige sektor', herunder at kunne initiere, planlægge, gennemføre, lede og evaluere udviklings- og forandringsprocesser - krav der ligefuldt gælder uddannelses- og udviklingsledere i private virksomheder. Medarbejdere i disse positioner skal tilegne sig kompetencer, der rækker ud over at varetage den eksisterende praksis, og som gør det muligt at analysere og forandre praksis.
Uddannelsen er som alle PD-uddannelser bygget op med valgfrie moduler, her seks, hvoraf der skal vælges fire, samt to obligatoriske moduler, Pædagogik og videnskabsteori, og Afgangsprojekt [1].
De valgfrie moduler er:
Modul 1: Institutionen som udviklingsorienteret organisation
Modul 2: Projekter i organisationen
Modul 3: Pædagogisk udviklingsarbejde
Modul 4: Ledelse af forandringsprocesser
Modul 5: Projektet som arbejdsform
Modul 6: Projektstyring
Som det fremgår af titlerne, er modulernes indhold centreret om
- organisationsforståelse og analyse af udviklingsbehov i institutionens/organisationens praksis i relation til omverdenskrav
- projektforståelse og ledelse/styring af projekter i forskellige institutions- og organisationsformer
- projektinitiering og gennemførelse i praksis
dog således, at der er et særligt fokus i hvert af modulerne, så de studerende kan sammensætte deres PD med henblik på udførelsen af en specifik arbejdsfunktion eller under hensyn til særlige ønsker for egen kompetenceudvikling.
Som eksempel på, hvad det er muligt at tilegne sig på uddannelsen, vil jeg trække modulet Pædagogisk udviklingsarbejde ud af de seks ovenfor nævnte. Modulets indholdsområder er:
- Analyse og vurdering af behov for ændringer og udviklinger i uddannelse, undervisning, pædagogisk arbejde og læring.
- Pædagogisk udviklingsarbejde som en målrettet og systematisk proces med at udvikle og forandre praksisformer i arbejdet med pædagogiske opgaver.
- Formulering af mål, udformning og gennemførelse af handleplaner samt udarbejdelse og gennemførelse af løbende og afsluttende evaluering. Samarbejde om pædagogisk udviklingsarbejde.
- Dokumentation, formidling og udbredelse af erfaringer.
- Pædagogisk udviklingsarbejde som led i skole- og institutionsudvikling.
- Praktisk arbejde med beskrivelse og vurdering af pædagogisk udviklingsarbejde. [2]
Indholdet er altså stærkt fokuseret på redskaber til initiering og gennemførelse af projekter, som retter sig mod pædagogisk udvikling. Det indeholder både analytiske elementer, teoretiske elementer og praktisk-planlægningsmæssige elementer.
I den konkrete gennemførelse af modulet arbejder vi derfor på tre indbyrdes relaterede niveauer: 1) Analyse af deltagernes egen institution/organisation mhp. at udlede udviklingsbehov, interessenter og interesser, herunder evt. modstand mod forandringer, 2) Bearbejdning af teorier og empiri om pædagogisk udviklingsarbejde, herunder skift i rationale og samfundsmæssige krav til udvikling, og 3) Deltagernes planlægning og beskrivelse af et konkret udviklingsprojekt i egen institution/organisation. Dette tredje niveau er ikke et krav i uddannelsen, men er alligevel blevet accepteret af deltagerne, fordi det gør modulets indhold umiddelbart brugbart i relation til deltagernes praksis. Tillige kvalificeres de projekter, som deltagerne allerede var i gang med i egen praksis, eller som de havde idéer om, gennem bearbejdningen i undervisningen og feedbacken fra medstuderende og undervisere.
Eksempler på arbejdsområder i modulet er:
- kultur- og systemanalyse (fx projektledelse i løst koblede systemer som skoler og uddannelsesinstitutioner, og problemfelter heri)
- interessentanalyse
- ejerskab og/eller modstand i forhold til udviklingsprojekter
- forberedelse, faser, systematik, evaluering og dokumentation i udviklingsarbejde
- ledelse af og medvirken i projekter
- problemfelter i udviklingsarbejde, eksempelvis 'gerne udvikling, men ikke forandring'
Dobbeltperspektivet i modulets arbejde, især kvalificeringen af projekterne, realiseres i høj grad af, at deltagerne kommer fra både dag- og døgninstitutioner, folkeskoler, klubber, uddannelsesafdelinger i organisationer, SoSu-skoler mm., og at deltagerne derfor kan give en meget varieret sparring på hinandens projekter. En sparring, der på forskellig vis lægges ind i undervisningsforløbet, og som deltagerne lægger stor vægt på.
Målet med modulet er beskrevet således i den landsdækkende studieordning:
"at den studerende tilegner sig
- forudsætninger for at analysere og vurdere samspillet imellem de enkelte elementer i konkrete pædagogiske udviklingsarbejder
- indsigt i forskellige faser og arbejdsprocesser i pædagogisk udviklingsarbejde,
- kendskab til brugen af dokumentation og formidling i forbindelse med udviklingsarbejde." [3]
Min erfaring fra egen undervisning, eksamen og evaluering og fra erfaringsopsamling i CVU Storkøbenhavns interne udviklingsgruppe for PD i Projektledelse og Organisationsudvikling er dels, at formålet opfyldes, dels at deltagerne tilegner sig yderligere kompetencer derudover. Udover de redskaber til analyse, planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske udviklingsprojekter, som er målet for det beskrevne modul, og de mål for organisationsforståelse i relation til omverdenskrav, og for projektforståelse og ledelse/styring af projekter, som er indeholdt i de øvrige moduler, opnår deltagerne også mere komplekse indsigter og kompetencer:
- Indsigt i og erfaring med kompleksiteten i udviklingsprojekter,
- Indsigt i projekters rationalitet versus ustyrlighed,
- Indsigt i egne tænkninger og reaktioner i forbindelse med planlægning af og samarbejde om udviklingsprojekter, og
- Erfaring med kvalificeret sparring på andres planlægning af udviklingsprojekter.
Vi kan se disse kompetencer udfoldet i de udviklingsprojekter, som deltagerne planlægger og/eller gennemfører under uddannelsen. Og vi kan se dem udfoldet i de fokuserede og teoribaserede analyser af projekterne, som deltagerne præsterer i deres eksamensopgaver. Eksempler på deltagerprojekter er:
- Et skoleudviklingsprojekt i en mindre kommune mhp. tilpasning til krav om større faglighed i folkeskolen
- Et udviklingsprojekt på en social- og sundhedsskole om operationalisering af kravene til evaluering af elevernes kompetencer, affødt af uddannelsesreformen
- Et projekt for 3 skolefritidsordninger mhp. at skabe kobling mellem en fusionsproces og et udviklingsprojekt om fælles værdigrundlag
- Et udviklingsprojekt i en integreret institution mhp. at skabe en rummelig daginstitution for børn med særlige behov og svære sociale vilkår
- Et udviklingsprojekt om tværeuropæisk samarbejde om ungdomsudvekslinger i fritids- og ungdomsklubber, med særligt fokus på dokumentation og evaluering af de pædagogiske processer
- Et projekt om indholdsvalg, udvikling og implementering af det gode undervisningsmiljø i en folkeskole, og medarbejderens ejerskab hertil
Som illustration af, hvilken erfarings- og læreproces en deltager kan befinde sig i under arbejdet med projekt- og modulgennemførelse, vil jeg citere følgende refleksioner fra en eksamensopgave:
”Både for mig, men også for min arbejdsplads har det været et privilegium at få lov til at arbejde med et pædagogisk udviklingsarbejde på denne måde. Det har været en lærerig arbejdsproces, som ikke kun har handlet om pædagogisk udviklingsarbejde, men også om organisationsteori og psykologi.
Men lad det også være sagt, at det har været en hård tid. Det har tit været svært at skelne, hvor jeg lige nu befandt mig, var jeg i en praksisforståelse, eller var jeg i en teoretisk forståelsesramme, hvor mine kolleger af gode grunde ikke vidste, hvad jeg talte om, for de læste jo ikke den samme teori som mig.
(…)
Jeg fik dog al den støtte og opbakning fra ledelsestemaet og mine kolleger, som jeg kunne ønske. Ind imellem har jeg endda haft rollen som konsulenten, der holdt oplæg f.eks. om udviklingsarbejdets opbygning og beslutningsprocesser, og gennemførte spørgeskemaundersøgelse.”
De nævnte projekteksempler er hentet fra de ordinært udbudte PD-forløb, som deltagerne tilmelder sig og gennemfører individuelt. Det skal derfor også nævnes, at modulerne kan gennemføres som rekvirerede forløb for grupper af deltagere, eksempelvis fra daginstitutioner eller skoler i en kommune. Det finder bl.a. sted i Hvidovre Kommune, hvor hold bestående af ledere og souschefer fra daginstitutioner gennemfører modulet Ledelse af forandringsprocesser i CVU Storkøbenhavn, samtidig med at de arbejder med udviklingsprojekter i egen institution.
Disse projekteksempler illustrerer, at dét, der var formålet med de nye PD-uddannelser, nemlig at de skulle kvalificere ind i professionsudøvelsen, at de skulle give deltagerne øget viden, indsigt og kompetence i fh.t. de opgaver, de varetager, faktisk også er det, der sker på uddannelsen. Deltagerne opnår desuden den formelle kompetence, der er forbundet med en eksamen i det videregående voksenuddannelsessystem. PD i Projektledelse og Organisationsudvikling er derfor et godt eksempel på en ønskværdig kobling mellem formel, teoretisk kvalificering og brugbar, praksisrelevant kompetenceudvikling.
[1] Dog kan en PD tilrettelægges som et fleksibelt forløb, således at uddannelsen sammensættes af valgfrie moduler fra forskellige PD-er, plus de obligatoriske moduler.
[2] Citeret fra den landsdækkende studieordning for de pædagogiske diplomuddannelser.