Som redaktører står Annette Straagaard, Signe Holm-Larsen og Niels Bang Hansen, men hvert hæfte består af kapitler med en lang række fagkyndige indenfor forskellige områder.
BUPL har været med i samarbejdet omkring serien.
Da jeg sagde ja til at anmelde disse hæfter om de fysiske rammer for pædagogikken i daginstitutioner var det med en vis tøven. Er det at beskæftige sig med byggeri og indretning af institutioner noget, der berører seminarierne i dag?
Det var det meget, da jeg selv gik på seminariet og også, da jeg startede som seminarielærer. Vi skulle alle tegne en børneinstitution udfra pædagogiske overvejelser, og mine første erfaringer som voksenunderviser var, at jeg i nogle år fremlagde min institutionsopgave for klasserne efter mig.
I praktisk pædagogik og institutionslære, som faget hed, da jeg startede som seminarielærer, indgik også en institutionsopgave hos de første årgange.
I dag er der enkelte grupper, der i løbet af uddannelsen vælger mere udvalgte delemner fra hæfterne som: Motorik og indretning, Støj og stress, Legepladsen, Værksteder og børn, men det er ikke noget, alle kommer ind på. Alligevel er der god grund til, at disse hæfter er kendt af de pædagog- studerende, som en slags håndbøger, som behandler mange problemstillinger som en uddannet pædagog skal kunne forholde sig til.
Der er ingen tvivl om, at mange af de selvvalgte projekter i de kommende år står i læreplanernes tegn. Men hvis man, som i Reggio Emilia institutionerne, tænker på rummet som den tredje pædagog, er der god mening i også at inddrage rammerne for de mål og det indhold, der nu vil blive sat øget fokus på. Der bliver bygget spændende skoler i disse år, som tager udgangspunkt i en fremtidens skole, men i forhold til antallet af daginstitutioner har det knebet mere med visionerne og den økonomiske velvilje indenfor dette område.
Der er dog sket noget. Disse hæfter rummer eksempler fra hele landet på spændende nye og ombyggede institutioner, som nok kunne være et studiebesøg værd både for danske og udenlandske studerende eller gæster på besøg fra andre lande. Hæfternes tegninger og fotografier af bygninger og indretning både indendørs og udendørs giver lyst til at se mere.
Det kom bag på mig, at der i DK er bygget nye institutioner med 10 m2. pr barn i stedet for de normale 7 – 8 m2. I Sverige har pladsen i institutioner altid været større end i Danmark og det har altid undret mig, at børn dér har brug for så meget mere plads, end vi har vurderet her i landet. Det er der altså også kommuner, der indser, og det er glædeligt. Måske er det fordi, der har været fagfolk involveret, som har haft argumenterne i orden, og dem er der mange af her. Om indeklima (hæfte 3), siges med udgangspunkt i en undersøgelse af Stadslægen i Københavns kommune, at sygeligheden falder med 11 % ved at øge med 1 m2pr. barn. Det ville også kunne få samfundsøkonomisk betydning, hvis gennemsnittet på 19 sygedage pr. år for et vuggestuebarn kunne nedbringes. Hæftet om Indeklima har andre interessante oplysninger om forskning f.eks. om betydningen af ordentligt lys altså ikke sparepærer, når børn skal koncentrere sig. I Sverige gælder arbejdsmiljøloven også for børn, det gør den ikke i Danmark – endnu.
Hæftet er en god sammenfatning omkring betydningen af lyd, støj, indeklima, ventilation, lys og lyskilder.
En måde at få ny viden og inspiration omkring de rammer, der allerede findes i institutioner bliver introduceret af arkitekt Annette Straagaard. Hun siger i den indledende artikel (hæfte 1):”Måske skulle man følge barnet – se, hvad det gør og finde ud af hvorfor, for dermed at lære at gå nye veje i såvel de eksisterende bygninger som i nybyggeri”.
En af de ting, man bl.a. finder ud af ved at gøre det, er, at børn elsker at krybe op på steder, som giver udsyn og overblik. Derfor er vindueskarme altid attraktive siddepladser, da de giver udsyn begge veje og bør indrettes, så de er egnede til at sidde i. Det er mange steder forbudt i dag, og der bliver brugt meget energi på at forhindre børn i at klatre op i vindueskarme og andre udsynssteder.
Et rum, der overraskende, fremhæves som særlig betydningsfuldt i flere af hæfterne, er garderoben. Det er ikke rart, som de siger, at det første, der møder en, er et skilt med ”Vi har lus”. Der skal være indbydende og med ordentlig plads til den megen dokumentation, som er et ”must” i dag. Der skal også være pænt, fordi det er her, børnene søger hen, når de er kede af det. Deres plads er en slags forbindelse til hjemmet. Barnets plads skal i dag også fysisk kunne rumme meget mere, der er weekendtasker, cykelhjelme, autostole. Et andet vigtigt aspekt i garderoben er et godt vinkevindue, som mange nybyggede eller ombyggede institutioner nu får specielt udført. Der er altid blevet vinket, men ofte et trangt sted, hvor barnet har været i vejen.
Hæftet om børneinstitutioner ”Indenfor” (nr. 4) indledes med et historisk tilbageblik af seminarielektor Helga Schwede, som giver et godt grundlag for at forstå, hvorfor danske
institutioner i dag ser ud, som de gør. Derefter er der et interview med professor i pædagogik Jan Kampmann om rummenes betydning og nogle artikler af pædagoger, der beskriver nogle lidt anderledes institutioner. Det er henholdsvis den økologiske institution Stenurten på Nørrebro med Lisbeth Ryhl og Maibritt Iversen og Tove Holm fra institutionen Himmeldalen. Derefter er arkitekt Annette Straagaard på banen med ”Indretning - principper og eksempler”. Til sidst kommer fysioterapeut Lene Stevn med ”Motorisk læring indendørs” og Claus Jensen, faglig sekretær BUPL om det at ”At sætte sig spor”. Når jeg remser alle disse titler og navne op er det for at give et eksempel på de mange faglige vinkler, de enkelte hæfter indeholder.
Det sidste hæfte er om ”Udeområder” (nr.5). Jeg bliver glad over at konstatere, at forfatterne fremhæver de gode gamle områder som Ild – vand – jord og luft, som værende betydningsfulde for børns udeleg, og de kommer med mange forslag til hvordan, de kan indgå i legepladsen.
Også til indretning af udeområder er der megen viden at hente hos børnene, hvor samles de - og hvorfor - hvordan kan vi sprede det attraktive, så legepladsens områder udnyttes bedre? De mange fotografier af børn, der leger på bakker, sten og træer er også inspirerende. Hæftet vil kunne bruges til den altid aktuelle diskussion af sikkerhed kontra udfordring.
Mit hovedindtryk er, at det er en særlig kvalitet at så mange faggrupper præsenterer deres viden og visioner om institutionsområdet. At høre en arkitekt komme med bud på nøgleord til at snakke om værdier i personalegruppen, er et interessant og lidt anderledes udgangspunkt som hjælp til den konkrete indretning.
Flere fag på pædagogseminarierne vil kunne have glæde af den, viden hæfterne repræsenterer. Det gælder faget pædagogik for flere artikler i alle 5 hæfter, samt sundhedsfag (hæfte 3) og naturfag (hæfte 5). I daginstitutioner vil de kunne inspirere til mange forbedringer og være udmærkede opslagsbøger indenfor mange af hverdagens problemstillinger omkring institutionsrammer.
Men også seminarielærere med konsulentopgaver bør kende hæfterne, hvis de bliver inddraget i forandringer af institutioner.
Ulla Liberg,Seminarielektor Højvangseminari
