For at sige det med det samme: Jeg kan virkelig ikke lide bogens layout. Det er yderst forvirrende læsning: Bogen er sat i spalter og rummer en del figurer. Når figuren går tværs over siden, skal man læse øverste venstre og højrespalte før man går til figuren og den nederste venstre- og højrespalte, når figuren kun fylder en spalte, skal man læse hele den ene spalte, før man går videre til den næste.  Indenfor disse rammer er cases og oversigter sat ind i forskellige grå nuancer. Meningen er selvfølgelig overskuelighed, men jeg synes det giver et generende og forstyrrende læsebillede.

Den teoretiske del starter med at præcisere, hvad der menes med intern evaluering og hvorfor det kan være en god idé. Her præsenteres vi for forskellige måltyper (formål vs. fagmål; slutmål vs. delmål osv.)og forskellige overordnede evalueringsformer (ekstern versus intern, summativ vs. formativ m.fl.)  Derefter præsenteres læseren for en ”værktøjskasse”, hvor der dels gennemgås en lang række evalueringstyper (tests, samtaler, dag- og logbøger, projekt og procesevaluering og så nogle kombinerede former) og dels præsenteres nogle andre ”dokumentationsformer” såsom selvevaluering, portfolio, cafémodel og evaluering af tværnationale projekter. Læseren har nu læst 21 sider og er allerede blevet præsenteret for et utal af begreber. Man må nok slå fast, at hvis dette er ment som en introduktion til evaluering, er det hård kost, hvis man skal forstå og forholde sig til denne komprimerede gennemgang. Som oversigt for dem, der har en vis viden i forvejen og lige skal kunne tjekke begreber, fungerer det fint.

Så følger et lille afsnit, der hedder ”Faglig evaluering og motivation” Afsnittet starter med ”Det er svært ikke ind imellem at føle en vis frustration over de forventninger og krav, der stilles til én som underviser i dagens folkeskole” Dette lægger op til et afsnit om den rummelige skole og ”løsningen” som er undervisningsdifferentiering. I det næste afsnit står der ” i det følgende er situationer fra danskundervisningen på folkeskolens ældste klassetrin taget som eksempler på, hvordan intern evaluering kan spille sammen med en differentieret undervisningsform og derigennem støtte den enkelte elevs læring i både faglig og social henseende.” (s. 29). Og så følger der en række cases. Men samtlige cases er historier fra indskoling og mellemtrin, det ældste eksempel er fra 6. klasse. Der er en tegning af en lille tekst, der ”klædes på” med tillægsord og en case, der lægger op til at læreren skal starte med at læse historien højt, for at øge læselysten hos de svage elever og stille spørgsmålet: ”Hvad mon der videre sker?” – ”Elevernes forskellige svar kan sættes op på opslagstavlen, og når bogen er slut, kan man se, hvem der kom tættest på den rigtige løsning” (s. 31)

Jeg synes dette kapitel er lidt symptomatisk for hele bogen: Jeg savner et klart fokus og jeg kunne sagtens klare mig med færre eksempler for så til gengæld at få dem uddybet og diskuteret mere grundigt. Her må jeg dels spørge, hvorfor der er denne diskrepans mellem indledningens ”ældste klassetrin” og så det faktiske indhold, og om, hvad formålet er med diverse undervisningseksempler: Jeg ville gerne vide hvad formålet kunne være ved at se hvilke elever, der ”kommer tættest på den rigtige løsning” – Hvad er det for et litteratursyn, der ligger bag her?

Så kommer der et afsnit om teamsamarbejdet og heri gennemgås teamets styrkesider og de faldgruber, der kan være ved at danne teams. ”Et væsentligt grundlag for et klasseteams evalueringsarbejde er klassens årsplan (…) Årsplanen får først pædagogisk værdi, når den skal stå sin prøve som styringsredskab for klassens arbejde i årets løb” (s. 35)

Det er rigtig godt at få koblet årsplan og krav om evaluering sammen, men samtidig forekommer en del af teamsamarbejdet mig temmelig urealistisk. ”Man kan f.eks. gøre brug af kollegasupervision for at tilvejebringe et mere solidt iagttagelsesgrundlag..” og… ”forud for evalueringsprocessen med eleverne må der gå overvejelser på lærerteamniveau over, på hvilke områder det kan være hensigtsmæssigt at hente mere viden. ”(s. 36) Der var så meget man kunne og så meget, der ville blive bedre, hvis man havde meget mere tid, men således ser hverdagen altså ikke ud i skolen i dag!

Den interne evaluering kan bruges som dokumentation overfor forældre, men den kan også misbruges og danne en kløft, hvis den afslører helt forskellige opfattelser af, hvad der skal læres og den kan komme til at opleves som et loyalitetsbrud af eleven. Der er igen en række cases, en af dem handler om to små elever, der ikke opfører sig hensigtsmæssigt (den ene tager et æble uden at have fået lov) og efter casen står der: ”Ved tilfælde som disse er det vigtigt, at en evalueringssamtale følger så hurtigt som muligt efter hændelsen” (s. 40) Her synes jeg at evalueringsbegrebet skrider: Hvorfor er det en evalueringssamtale man skal tage med dem? Hvad er så efterhånden ikke en evalueringssamtale?

Afsnittet ”Risici ved intern evaluering” gennemgår – og opstiller i et skema – en række af de problemer og dilemmaer man som lærer kan komme ud for i forbindelse med evaluering. Begreberne validitet og reliabilitet gennemgås og det er vigtige overvejelser, der her er på dagsorden. Jeg savner en diskussion af lærerrollen: betragter eleverne læreren som vejleder eller bedømmer? Det er ikke nok at læreren har en masse god vilje, hvis resten af systemet modarbejder ”læreren-som-vejleder”. F.eks. skal læreren i overbygningen jo give karakterer. Vil eleven være lige så villig til her at afsløre sine faglige videnshuller?

Mod slutningen af den teoretiske del er der et lille afsnit om intern evaluering og de fælles mål og så afsnittet ”at komme i gang”.

Resten af bogen er så en lang række af evalueringsskemaer, eksempler fra alle mulige fag og på alle niveauer. Man kan – som nævnt – enten kopiere dem og bruge dem, eller man kan lade sig inspirere af dem og lave sine egne.

Der er megen inspiration at hente i de mange eksempler, men jeg har et par grundlæggende indvendinger:

Som i eksemplet ovenfor synes jeg at der går en slags inflation i ord og begreber, se f.eks. dette indskolingsevaluerings-ekspl. s. 69. Her er målet: ”At støtte eleven i at formulere forventninger til matematikundervisningen, at verbalisere matematisk forståelse og anspore til refleksion over matematiske forhold.

Ikke så lidt at kræve af en fra 1.klasse! Men når man så ser selve evalueringsarket, er det ikke nogle urimelige spm. at stille til en 7-årig. Spørgsmålet er bare, hvem det er, der er klar over at det – i virkeligheden – er ovenstående yderst abstrakte spørgsmål eleven svarer på, og hvad det i så fald kan bruges til.

Den anden hovedindvending går på at bogens fokus for mig at se primært ligger på det tværfaglige og det sociale. Det er også vigtigt, og det er også en klar konsekvens af, at det er teamet, der evaluerer og bestemmer, hvad der skal evalueres. Og det er også klart at den interne evaluering skal ses som en modvægt mod hele fagligheds-test-tanken. Men jeg frygter, at hvis ikke den interne evaluering kan udvikles, så den også kan tage hånd om den konkrete faglighed, ja, så slipper vi altså ikke for testene alligevel.

Selv om jeg godt kunne have tænkt mig dele af bogen mere gennemarbejdet, vil jeg sige: Det er mig bekendt den første af slagsen. Det er en lille bog, et hæfte, der ligner et arbejdsredskab, den har en god litteraturliste, hvis man vil læse mere, og den henvender sig til alle, der siger: ”Ja, men…” med en klar opfordring til at komme i gang og gøre nogle erfaringer.

Hanne Schilling,Seminarielektor, Københavns Dag- og Aftenseminarium, CVU Storkøbenhavn