Noget af det mest centrale og afgørende i vores liv, er evnen til at foretage gode beslutninger. Uden denne evne vil vi ikke være i stand til at forbedre våre livsvilkår og skabe udvikling i vore liv. Behovet for at forbedre og udvikle egne livsvilkår er en naturlig, grundlæggende tilbøjelighed, på lige fod med vor tilbøjelighed til at opfatte og søge efter helhed og mening i omverdenen og i vor egen historie. Mennesker har igennem aktiv interaktion med skiftende, komplekse omgivelser, udviklet gode evner til at foretage gode beslutninger, og løse komplekse problem. Hvori disse evner ligger og hvad som styrer de er det centrale tema for denne artikel.

At køre rally

En rallykører kommer ind i en brat kurve med 120 km i timen. Han må bremse op og finde den rigtige kombination av styring og fart. Dette gør han ved at justere rat, gas, brems, gear, kobling i rigtigt omfang, i rigtig rækkefølge, og hele tiden med hurtige justeringer i forhold til den feedback underlaget og bilen giver. Hvis disse justeringer skulle forklares og beskrives i situationen, ville det vært meget forstyrrende. En tilegnelse av større teoretisk viden om at køre bil, vil ikke gøre at rallykøreren klarer denne kurve bedre neste gang. Kun ved at være i situationen, mærke feedback fra omgivelserne, vil han kunne forbedre sine evner. I en situation som denne er tavs viden (ikke-bevidste informationer og processer) afgørende. Det vil være meget svært for rallykøreren at skulle forklare alle handlingerne da vor symbolik, vort sprog ikke kan rumme alt det vi gør. Meget af det vi ved og det vi gør, er skjult fra, eller med andre ord implicit vor bevidsthed. Uden denne implicite eller ”tavse” viden, ville rallykøreren ha store problemer.

At have tavs viden

Forskningsområderne tavs viden og emotioner i forhold til rationalitet er præget af manglende konsensus, afgrænsninger, begrebs-afklaringer og en stor variation af metoder og tilgange. Der er et behov for forskning der kan være med til at sammenfatte, redegøre for begreber, retninger og metoder og klargøre hvilket arbejdsfelt man arbejder indenfor.  

Tavs viden:   Den information vi besidder der er ikke-bevidst, men som alligevel påvirker vore handlinger og tænkning.

Følelser:         Følelser er reaktioner på indre og ydre hændelser der er bevidste, og muligt at beskrive for andre, og er med til at vægte noget som mere eller mindre godt.

Emotioner:    Ikke-bevidste processer der er med til at vægte noget som mere eller mindre godt. Primære emotioner er medfødte og instinktive, mens sekundære emotioner er tillærte igennem erfaringer.

Rationalitet: Evnen til at bevidst at overskue de relevante informationer for en kognitiv proces, og bruge disse i en logisk ”cost-benefit” analyse.

Jeg vil begynde denne artikel med at klargøre hvad jeg lægger i de begreber jeg bruger. Min artikel handler om hvorledes tavs viden, og herunder ikke-bevidste emotioner, påvirker vore valg og handlinger i hverdagen. Jeg har taget til mig Damasio’s (1994) definition på emotioner og hans skelnen mellem emotioner og følelser.  

- Følelser er de bevidste reaktioner på indre og ydre hændelser som vi kan ha en subjektiv (fænomenologisk) oplevelse af og dermed beskrive for andre. Damasio (1994; 2003) argumenterer for at følelser er emotioner der er bevidste og som vi kan beskrive for andre. 

- Emotioner er kropslig baserede, ikke-bevidste processer der associeres til vore erfaringer og er på den måde med til at veje ulige alternativer op i mod hinanden og giver os en indikation af hvilket alternativ der er bedst for os. Jeg kommer tilbage til dette. Emotioner kan deles op i primære og sekundære emotioner. Primære emotioner er reguleret av primitive, hjernedele i det limbiske system som ligger tæt ved hjernebarken. De er medfødte og er det vi kan kalde for instinktive og ”programmerede”. Disse emotioner har vi til fælles med alle pattedyr. Sekundære emotioner er tillært igennem erfaringer, og er noget vi deler med andre, højt udviklede dyr. Det som er mit fokusområde i denne artikel er de ikke-bevidste, sekundære emotioner der påvirker vor bevidste tænkning, beslutninger og handlinger. 

- Tavs viden er den information vi besidder som vi ikke kan beskrive eller have en bevidst, subjektiv oplevelse af, men som påvirker vore handlinger, vor motivation og vor tænkning. Emotioner er bare et af mange aspekter av tavs viden.

At løse et problem

Et centralt emne indenfor filosofien er hvorvidt emotioner (passion)er centrale eller forstyrrende for bevidste beslutninger. Evans (2002) deler op diskussionen i to hovedtraditioner: en ”negativ teori og en positiv teori om emotioner”. Den negative teori, betragter emotioner som irrelevante og forstyrrende overfor en overlegen rationalitet. Med rationalitet menes her evnen til at træffe valg eller løse et problem ved at eksplicitere (i gennem for eksempel symboler) al relevant information og på baggrund af dette foretage en ”cost-benefit” analyse af problemet. Denne tradition, som nok bedst er tydeliggjort af Descartes og Kant, manifesterer sig indenfor ”kognitivisme” og radikal behaviorisme.

Indenfor kognitiv forskning har der vært satset store resurser på at skabe computersystemer der kan efterligne menneskelig tænkning. Denne tradition er i høj grad præget af tro på at menneskelig tænkning kan reduceres til formelle og logiske beregninger, der kan ekspliciteres i form af symboler. På baggrund af denne tankegang er der udviklet ”ekspertsystemer” der skal hjælpe mennesker i komplekse situationer til at foretage ”gode” valg. Tanken er at en computer kan holde styr på og hjælpe os i komplekse situationer der er uoverskuelige og indeholder store mængder information.

Det som er interessant er at forskning indenfor kunstig intelligens, har slået fejl (Dreyfus & Dreyfus, 1986). Indenfor kunstig intelligens og robot forskning, viser det sig at for hver ny funktion eller opgave der skal udføres, kræves der en fordobling eller mere af processor-kapacitet og programmeringstid. Denne kompleksitets-barriere ser ud til at være meget svær at overkomme. Det ser ud til at det er noget mennesket kan som ikke er muligt at efterligne i et formelt logisk system. Jeg vil påstå at denne forskel bl.a. skyldes vore emotioner.

Positiv teori om emotioner

Dette bringer os til den ”positive teori om emotioner”, som nok bedst er beskrevet af Hume og Spinoza, og manifesterer sig indenfor visse dele af humaniora, psykologi, neuroscience, evolutionsteori og ”embodied mind theory”. Teoretikere indenfor sidstnævnte teori hævder at man aldrig kan forske på og studere hjernen alene. Hjernen er altid i en krop der interagerer og er aktiv på afgørende måder i samspil med en hjerne. Hjernen er kapslet ind i en krop, og vor krop er igen i et miljø. Det er en afgørende faktor at vi bruger vor krop aktivt og udforskende i vore omgivelser. Det er dette som fører til at vor krop og hjerne udvikler sig, både på et evolutionært, og individuelt niveau.

Forskere indenfor den positive teori om emotioner argumenterer for at emotioner og anden tavs viden også er rationelle, intentionelle og bidrager til handlinger der er ”gode” for os. Mennesket kan, i modsætning til et computersystem, ”fornemme” det rigtige valg. Damasio (1994) hævder at denne ”mavefølelse” eller fornemmelse er dele av våre emotioner der bliver bevidst. Dette er noget alle kender til, uanset om man arbejder som sygeplejer, fysiker, eller psykolog. I visse situationer har vi en fornemmelse af en løsning som bedre end en anden, uden at vi dermed kan gøre rede for denne fornemmelse eksplicit, for eksempel i gennem at beskrive den.

Rationalet går ud på at mennesket i samspil med et komplekst miljø har udviklet meget gode evner til at sammensætte, lagre og bruge store mængder af informationer, og at mange af disse informationer og processer er implicitte, men påvirker våre beslutninger igennem emotioner. Disse er akkumuleret igennem hele livet, og blevet associeret til konsekvenser af de valg vi har foretaget. I nye valgsituationer vil implicit viden og emotioner give os en fornemmelse, baseret på erfaring, om hvilket valg der er mest rigtigt. På den måde er sekundære emotioner vigtige for at kunne lære av erfaringer.

Damasio mener at emotioner er tæt knyttet til kropslige ændringer, der i høj grad bliver styret af en interaktion mellem områder i pandelapperne og det limbiske system, der er med til at give en emotionel værdi til ulige konsekvenser af de erfaringer vi gør os. Damasio kalder denne mekanisme for ”somatic markers” der kan oversættes til ”kropsbaserede markører”. Med de erfaringer vi gør os, sker der nogle kropslige ændringer via amygdala strukturer i det limbiske system, og disse ændringer fungerer som et varselsflag på de alternativer vi tidligere har oplevet som værende negative. Dette fører til at vi går videre i en søgen efter et alternativ der ikke giver denne ”advarsel” (Dylan, 2002). Disse processer er ikke-bevidste og er med til at umiddelbart og ”automatisk” at reducere antal mulige handlinger ned til et overskueligt antal muligheder for bevidstheden at vurdere og vælge imellem.     

Det virker plausibelt at dette system er udviklet fordi vi ikke har resurser, hverken i form af tid, eller processerings-kapacitet til at bevidst at holde rede på og analysere alle de informationer vi modtager til enhver tid. Derfor har mange processer blevet automatiserede og blevet ikke-bevidste. Således er emotioner centralt for den måde mennesket lærer og udvikler sig på, og helt centralt for motivation til beslutning og handling. Jeg vil komme tilbage til dette senere.

Kan man stole på emotioner?

Det er forskel på i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt for mennesker at stole på emotioner eller fornemmelser i beslutninger.

En erfaren psykolog der lytter til en klient fortælle om en traumatisk oplevelse, mærker et ubehag i sin krop, og deler umiddelbart, uden refleksion denne følelse med sin klient, der øjeblikkelig oplever en lettelse og en følelse af ”normalisering”. Han føler sig hørt, og oplever måske at han ikke er alene om hændelsen. Psykologens beslutninger er baseret på hans egne emotioner og oplevelser i øjeblikket. Det vil i øjeblikket være svært for psykologen at eksplicitere (for eksempel ved at fortælle en forsker) alle de rationaler og begrundelser der ligger til grund for de beslutninger han foretager overfor klienten. De er delvist implicitte og et resultat af akkumulerede viden og erfaringer igennem mange år. Først efter at klienten har forladt kontoret, bruger psykologen tid på at skrive ned notater der er baseret på intellektuel ræsonering og teoretisering over den forløbne time.

Skal en ingeniør tage beslutninger om en modificering af en bygnings-konstruktion, vil der være klare rammer, regler og forudsætninger som må stå centralt for de beslutninger der foretages. En bygningsingeniør vil foretage en grundig ”cost-benefit” analyse og træffe beslutninger baseret på materielle, økonomiske og funktionelle oplysninger. I dette tilfælde vil det være en overskuelig proces å sætte op de aktuelle parametre, og træffe en beslutning ud i fra disse.

Ligeledes må en fysiker må følge nogle klare, rationelt udviklede metoder og rutiner for sit arbejde. Metodens krav til validitet og sandsynlighedsparametre skaber nogle begrænsninger på antal mulige handlinger tilgængelige for forskeren.Alle regler og begrænsninger er rationelle, logiske og formelle, og er ment til at være til hjælp for at holde sig indenfor visse pre-definerede rammer. Det er også et krav til forskere at eksplicitere alle dele af forsknings-arbejdet for det skal være muligt at replicere projektet. På den anden side taler mange fysikere (ligeledes som matematikere, kemikere og kunstnere) om en ”fornemmelse” af hvilke beslutninger og hvilken retning det er gunstigt at styre projektet i. 

“…all the great mathematicians state that the best guide for a mathematician is the emotions for the math, and its geometrical beauty. It’s surprising to see, how emotions can be waken during mathematical deduction, that one should believe only could be of interest for the intellect…but it is actually emotions, which all mathematicians know…”

HenriPoincare’

 Det som psykologen og disse forskere har til fælles er at de tillader sig at delvist bruge sine følelser eller fornemmelser af hvilken retning det vil være rigtig at forfølge. Grunden til at dette kan være en hensigtsmæssig metode i disse situationer, er at objektet og situationen er så kompleks og uoverskuelig at en rationel cost-benefit analyse af alle faktorer vil være umuligt.

Polyani (1996) argumenterer for at al forskning og problemløsning generelt må indeholde tavs viden, hvis ikke ville vi ikke have et ”problem-felt”, og dermed ingen udvikling. Han argumenterer for at det positivistiske, dekonstruerende naturvidenskabelige paradigme ikke er en hensigtsmæssig tilgang til mange områder indenfor humaniora og æstetik. Den tavse viden i form af at være ikke-bevidst, og det ikke-ekspliciterbare er altså ifølge ham en forudsætning for dybere forståelse og udvikling.

At beslutte sig for at handle

Det er fund indenfor neuropsykologi der tyder på at emotioner er rationelle og kan sammenfatte og ”forstå” en kompleks situation forud for man bliver bevidst om den. Bechara et al. (1997) præsenterede spillekort for subjekter for de at gamble penge på. To av stakkene med kort gav gevinst, mens to gav tap. Længe før subjekterne var klar over det eller kunne forklare noget, begyndte de at undgå de ”dårlige” kortstakkene. De havde altså en ikke-bevidst viden eller forståelse der påvirkede deres valg. Patienter med hjerneskader i områder der regnes for afgørende for emotioner (områder i pandelapperne og strukturer i det i det limbiske system) fortsatte med at trække fra de dårlige stakkene, og lærte aldrig at undgå de.

I neuropsykologien har man længe set at patienter med hjerneskader der antages at forringe koblingen til de hjernedele der har med emotioner at gøre, har svært ved at foretage gode beslutninger for sig selv, både på det sociale, personlige og professionelle plan, og har svært ved at lære fra deres erfaringer (Damasio, 1994).

Mennesker med depression har et ”nedsænket stemningsleje”, hvor oplevelse og udtryk af emotioner er afdæmpet og ”flade”. Disse mennesker har svært ved at vælge og holde fast ved valg. De har en tendens til at overveje et uoverskueligt stort antal alternativer før de vælger, og udsætter efterfølgende beslutningerne for vidtgående overvejelser og kritik (Overskeid, 2000).

Det findes meget forskning der tyder på at mennesker vælger i forhold til hvad der ”føles bedst” og at denne følelse ikke altid er virkelighedstro. Dette kan for eksempel ses hos gamblere, der rationelt ved at det er en minimal chance for at vinde, bliver ved med at spille, eller mennesker der ønsker at stoppe, alligevel fortsætter med at ryge. De kan producere rationelle argumenter for at lade være, men den samlede følelse når de overvejer det at tænde en cigaret eller satse på rouletten, gir en sammenlagt bedre følelse end at ikke gøre det av hensyn til de rationelle argumenter. Således behøver følelserne ikke altid at føre til bedst muligt udfald for os, eller være til bedst udfald for vår udvikling.

Følelser er således tæt forbundet med motivation. Hvis en ser en kat løbe ud i vejen, vil dette ikke nødvendigvis producere de samme emotioner som var det ens egen kat. Motivationen for at gøre noget, at beslutte sig for at ændre på situationen, kan være forskellig i de to scenarier.

Hvis en hændelse man hører på radioen ikke fanger vår interesse eller opleves i forhold til et menings - kontinuum, vil vi ikke motiveres til at beslutte en handling i forhold til dette. Overskeid (2000) hævder at følelser er det som skaber motivation (en overvejelse af konsekvensen af en beslutning gir en bedre følelse end at ikke foretage sig noget) til at beslutte sig for at handle eller ændre på tilstanden eller situationen.

Forskning indenfor dette felt er ikke ny, men en fortsættelse af en lang debat i filosofien og i psykologien. Ubevidste emotioner der påvirker våre handlinger, er bare en del af vor tavse viden. Psykologer har påvist ”subliminal perception” for over 50 år siden. Med subliminal perception forstår man at information der præsenteres så hurtigt at vi ikke er bevidst over at vi så noget, kan efterfølgende påvirke vår adfærd og tænkning. Flere klassiske forsøg med præsentation av meningsløse ord kombineret med elektriske støt, har vist at subjekter lærer at forvente støt, uden at være bevidst om dette (Lazarus, 1949; McCleary, 1951). Erikson & Kuethe (1958) viste at subjekter lærte at undgå stød ved at undgå ”stød-ord” men var ikke bevidst eller klar over at de gjorde det. Disse informationer vi handler på baggrund af, er ikke-bevidste og ikke muligt at eksplicitere, for eksempel igennem symboler og sprog. 

Forskellige former for viden

Man ved med andre ord mere end det man kan forklare. Denne kundskab er implicit og ikke nødvendigvis muligt at yderligere redegøre for, eller dekonstruere indenfor et eksisterende forskningsparadigme. Polyani (1966) hævder at den positivistiske videnskab er på forkert spor. Uden accept af implicit viden og en forståelse for at dens natur måske ikke er mulig at fuldstændigt eksplicitere og dekonstruere uden at miste helheden og dermed meningen. Gestalt, indenfor psykologi, er ifølge Polyani, en aktiv integrering af erfaring, i en søgen efter ny kundskab. Det er denne integrering der kan kaldes tavs kundskab.

En musiker vil under tilegnelsen af sine færdigheder fokusere på, og dekonstruere et stykke musik til overskuelige dele. Men efter et stykke tid vil disse dele blive erstattet av større blokke der giver mening for musikeren. Til slut vil hele stykket spilles og være for en stor del automatiseret. Hvis en pianist nå bliver bedt om at forklare eller fokusere på de enkelte dele, vil dette kunne paralysere pianisten til at han gør fejl, eller spiller dårligere.

Musikeren vil kropslige, motoriske færdigheder blive automatiserede, og implicit og automatiseret hjælpe udøveren. I andre situationer vil der være brug for en anden type implicit viden. I modsætning til musikeren eller rallykøreren, har vi ikke nødvendigvis nogen øjeblikkelig feedback i alle situationer. Derfor er vår hukommelse afgørende for at vi kan tage gode valg. Indenfor psykologi og neuropsykologi er der omfattende bevis for at vi har forskellige hukommelses systemer. Vi har en deklarativ (eksplicit) og en non-deklarativ (implicit) hukommelse, som igen kan indeholde blant meget andet, motorisk hukommelse og emotionel hukommelse. Den motoriske hukommelse er afgørende for alle, men er særlig udviklet hos en musiker eller en sportsudøver, og er for en stor del automatiseret. Dette er ikke underligt, da det ville være uhensigtsmessigt for os at hele tiden være bevidst om, og alltid holde alle motoriske informationer i den deklarative hukommelse. Den emotionelle hukommelse er med til at hjælpe os til at vægte ulige alternativer basered på erfaringer lagret i (for det meste implicit) vort emotionelle hukommelse system (der sandsynligvis er knyttet til somatiske ændringe og tilstande) og derigennem hjælper os til at foretage gode valg i komplekse situationer.

Således er emotioner afgørende fordi de er med til motivere subjektet til at handle. En negativ emotion er med til at skabe en motivation til at ændre på situation, dette kan være sig alt fra enkle, fysiologiske tilstande så som at sidde for nære et bål, eller et psykologisk symptom der signaliserer at en ændring er påkrævet i dette menneskes liv. Positive emotioner er med til at styrke ens ønske om at fortsætte eller gentage en handling. Ligeledes kan negative emotioner være med til at ”advare” om at vælge visse alternativ. Visse valg fornemmes som ”dårlige”, så som i gambling eksperimentet ovenfor. Således kan emotioner både ha en motiverende / demotiverende effekt på højere former for tænkning, men også mere basalt ha en handlings- forstærkende eller svækkende effekt.

At vende kroppen på hovedet

Traditionelt i psykologien har man forestillet sig at sanserne der modtager information fra omgivelserne (læg mærke til at sanserne her er beskrevet som passive modtagere), skaber en fysiologisk ændring samt et psykologisk korrelat til denne ændring. Det har vært en tendens til at tænke psykologi indenfor en mekanistisk, biologisk tankegang, hvor omgivelserne bidrager med information der fører til en ændring i et mekanistisk / biologisk system.  

Man kan se dette på en anden måde. Forskere indenfor økologiske tankegang og ”embodied mind” – teorier vil argumentere for at mennesket, kroppen og våre sanser ikke er passive, men aktive deltagere i miljøet. Vår krop opsøger, ændrer, påvirker, lærer og ændres av en konstant, aktiv intentionel omgang med alle aspekter af omgivelserne. Uden vår krop ville vi ikke kunne omgås meningsfuldt og menings-skabende med et miljø, og dermed være fastlåst til at passivt modtage og lagre informationer der blev presentered for os. Med udvikling av sprog, værktøj og (måske netop på grund af disse artefakter), en større hjernebark i form av en enorm udvikling af frontallapperne, fortsætter mennesket med at udvide området for vor krop, tækning og handling. Det er derfor meningsløst at adskille krop og hjerne for forskere indenfor dette felt, og det vil give mere mening at betragte hjernen som en kompleks del af kroppen. Måske er det netop af disse grunde at forskning indenfor kunstig intelligens har gået i stå?

Nogle psykologer hævder at vor hjerne for en stor del udvikles på baggrund af de tiltagende komplekse bevægelser vi udfører med først vore fingre, arme og til sidst med vor krop i tiltagende interaktion med omgivelserne. Således giver der ingen mening i at kigge på hjernen uden at inddrage kroppen. De nye teknologiske nyvindinger der bruges indenfor neurovidenskaben har givet nye muligheder for at studere sammenhænger mellem ulige psykologiske og fysiologiske fænomener. Men man har i høj grad fokuseret på billedanalyser og målinger af aktivitet i hjernen, når kroppen ligger stille (passiv) og draget på baggrund af dette, konklusioner om psykologiske fænomener, lokalisation og funktioner. Dette er måske ikke den mest hensigtsmæssige måde at forske på svære, multimodale psykologiske fænomener som emotioner og tavs viden.

Jeg vil påstå at disse teknikker er brugbare, men at de må komplementeres med kvalitative undersøgelser og kortlægninger af psykologiske oplevelser (fænomenologisk tilgang), samt en kortlægning og analyse af de kropslige, fysiologiske ændringer og tilstande i hele vor krop. De psykologiske tilstande og ændringer (som jeg går ud i fra er det som bør stå i centrum) opstår ikke et sted i hjernen, men er et produkt af en krop der aktivt interagerer med komplekse omgivelser, på baggrund af personlige narrativer i form af emotionelt farvede (emotioner associerede), multimodale erfaringer. At hjernen har en essentiel rolle i at dirigere, lagre og synkronisere disse informationer er så en anden snak. At der findes evidens for at meget av den information vi handler på baggrund af, er ikke-bevidst og kropslig fundamenterede, støtter min påstand om at neurovidenskab må tage til sig det faktum at videnskabsfilosofiske-historiske faktum har skabt et kunstigt skille mellem krop og hjerne, der stadig lever i bedste velgående indenfor neuroscience og kognitiv forskning, til tros for en stadig større akkumulering af evidens der undergraver dette skille.

Et samarbejd mellem neurovidenskab, medicinsk viden om kropslig udvikling i et samarbejde med udviklingspsykologer i et tværvidenskabeligt, tværmetodologisk forskningsprojekt har efter min mening de bedste forudsætninger for at give udvikling og nye resultater indenfor disse felt af psykologien.

Referencer:

Bechara, A., Damasio, H., Tranel, D., and Damasio, A.R. (1997). Deciding advantageously before knowing the advantageous strategy. Science, Vol. 275, 25 February, 1293 -1295.

Damasio, A.R. (1994).  Descartes’ error: Emotion, reason and the human Brain.  New York: G. P. Putnam’s Sons.

DeSousa R. (1987). The Rationality of Emotion. MIT press, Cambridge, England.

Dreyfus, H.L. & Dreyfus, S.E. (1986). Mind over machine. The Free Press. New York.

Eslinger, P.J. & Damasio, A.R. (1985). Severe Disturbance of Higher Cognition after Bilateral Frontal Lobe Ablation: Patient EVR. Neurology, 35, 1731-1741.

Evans, Dylan. 2002. "The search hypothesis of emotions". British Journal for the Philosophy of Science 53:497-509.

Griffiths, P. (1997). What emotions really are. University of Chicago press.

Lazarus, R. (1991). Emotion and Adaption. New York. OxfordUniversity Press.

LeDoux, J. (1996).  The emotional brain: The mysterious underpinnings of emotional life. New York: Simon and Schuster.

Merleau-Ponty (1945). Kroppens Fænomenologi.Detlilleforlag. Danmark. 1994.

Modell (2003). Imagination and the meaningful brain. MIT Press. Cambridge.

Polyani, M. (1966). Den tause Dimensjonen. Spartacus forlag. Oslo. 2000.

Solomon, R.C. 1984. The Passions: The Myth and Nature of Human Emotions. New York: Doubleday.

Thagard, P., & Millgram, E. (1995). Inference to the best plan: A coherence theory of decision. In A. Ram & D. B. Leake (Eds.), Goal-driven learning: (pp. 439-454). Cambridge, MA: MIT Press.