Børsens forlag 2003
Bogen er bygget op omkring en række skolelivshistorier fortalt af tretten skoleledere fra folkeskolen. Skolelivshistorierne er indsamlet som led i et større internationalt forskningsprojekt, hvis udgangspunkt var at indkredse skolelederes professionelle identitet. Hvert kapitel indledes med uddrag af en skoleleders fortælling om livet som leder i og af en skole. Fortællingerne er med til at danner indgang til behandling af de opgaver, der er forbundet med arbejdet som skoleleder udfra en række temaer, der analyseres dels med underbygning af andre empiriske undersøgelser dels holdes op mod en teoretisk analyse. Temaerne er fx dannelse, undervisning, læring, relationer, fællesskab, tillid, kommunikation, skoleudvikling, teamledelse m.v.
Gengivelsen af disse personlige fortællinger er med til at give bogen liv og nærvær, hvor emnet pædagogisk ledelse ellers godt kan blive både luftigt og tørt. Det er skoleledernes identitetskonstruktion, der er undersøgelsens fokus. Ved at anvende den narrative metode bliver det muligt at indfange, hvordan den enkelte ledere oplever kompleksiteten i de mange opgaver, mere end de enkelte opgavers reelle betydning og kompleksitet. Forfatteren nævner selv, at fx fylder skolens dannelsesopgaver ikke meget i fortællingerne, hvilket måske kan skyldes, at skolelederne blev bedt om at fortælle om sig selv, men måske også fordi de ikke tillægger dannelsesbegrebet central betydning. Et aspekt det efterfølgende kunne være væsentlig at forfølge i forhold til bogens pointe, at ledelse af folkeskolen netop bygger på en demokratisk Dannelsesforståelse.
Forfatteren anlægger en forholdsvis bred forståelse af begrebet pædagogisk ledelse. Bogen henvender sig til ledere med ledelsesopgaver i ”… pædagogiske institutioner: daginstitutioner, skoler, gymnasier – institutioner, der har en moralsk/dannelsesmæssig opgave.” (s. 14). Denne betydning af begrebet pædagogiske ledelse holdes op mod en forståelse af pædagogisk ledelse som form, dvs. pædagogisk ledelse som en måde at lede på. Pædagogisk ledelse forstået som form kan anvendes i forhold til alle mulige andre organisationstyper. Forfatteren påpeger, at skoler og pædagogiske institutioner ikke selv kan vælge form, men altid vil være nødt til at tilpasse ledelsesstilen til institutionens dannelsesopgave. Begrebet pædagogiske ledelse kommer derfor i bogen til at fremstå meget bredt, selv om begrebet tydeligt afgrænses i forhold til de mere driftsorienterede opgaver, som også er den del af skolelederens opgaver. En mere snæver måde at betragte begrebet pædagogisk ledelse på kunne være at se det som faglig ledelse af undervisningsopgaven og det pædagogiske arbejde. I denne tilgang til begrebet kan pædagogisk ledelse defineres som ledelse af anden ordens faglighed. Dermed sættes der også fokus på betydningen af den pædagogiske leders egen faglighed og professionalisme i forhold til de pædagogiske opgaver. At se pædagogisk ledelse som ledelse af anden ordens faglighed vil også indbefatte, at ledelsen udover at være faglig dygtig skal forholde sig til organisationens dannelsesopgaver.
Som ovenfor nævnt henvender bogen sig til et bredt udsnit af ledere af skoler og pædagogiske institutioner. Principielt er jeg enig i, at de behandlede temaer i stor udstrækning er de samme for forskellige typer af institutioner med pædagogiske opgaver, men det er fejlagtigt at tro, at man kan lave en direkte overførelse til de pædagogiske institutioner af skolens pædagogiske og didaktiske Forståelsesformer. Man vil ikke som leder af en pædagogisk institution kunne læse bogen ved blot at lave ”søg-og-erstat”. Dertil er bogen rent emnemæssig alt for fokuseret i forhold til skolen. Både dag- og døgninstitutioners kontekst og opgaver er – alt andet lige - anderledes end skolens.
Når det er sagt, vil jeg sige, at der er tale om en meget grundig bearbejdning af emnet ”Pædagogisk ledelse”, som længe har været savnet ikke mindst set i relation til det ikke ubetydelige antal skoleledere, der gennem de sidst 10-15 år er gået gennem efter- og videreuddannelsessystemet. Efterhånden som reformerne fra New Public Management også er slået igennem i skoleverden, fokuseres der i stigende grad på driftsopgaverne og den dertilhørende effektivitet. Bogen kan derfor på det varmeste anbefales som en væsentlig modvægt til en ofte alt for ensidig centrering omkring økonomi og effektivitet på bekostning af opmærksomhed på kvaliteten af skolens opgave. Her ikke mindst betydningen af en offentlig etos, som en pædagogisk ledere til enhver tid må medtænke som en del af den pædagogiske opgave for såvel skoler som pædagogiske institutioner.
Også beslutninger truffet på baggrund af en økonomisk tænkning har betydning for skolens pædagogik og kan dermed ses i forhold til en forståelse af dannelsesopgaven. Det er dog ikke bogens ærinde at fokusere på denne sammenhæng, og det behandles også kun overordnet i enkelte af kapitlerne. Imidlertid fylder budgetter, regnskab, tjenestetidsaftaler, politiske beslutninger m.v. utroligt meget i skolelederens bevidsthed og daglighed. Meget strategisk ledelse på skoler tager sit udgangspunkt i forhold til disse opgaver. Der skal derfor herfra lyde en opfordring til at få afdækket, hvordan der er sammenhæng mellem opgaver knyttet til den pædagogiske ledelse og skoleledelsens øvrige driftsopgaver. En sådan afdækning vil givet kunne være med til at styrke forståelsen af egenarten af den pædagogiske ledelsesopgave, hvor også evnen til anden ordens iagttagelse af relationerne, undervisningen og det pædagogiske arbejde kan få afgørende betydning for de strategiske beslutninger, som de pædagogiske ledere træffer.
Mai-Britt Herløv Petersen, Lektor,
Videncenter for Ledelses- og professionsudvikling, CVU Stork
