Fra 1. januar 2008 indgår CVU Storkøbenhavn i Professionshøjskolen København. Læs mere på www.ucc.dk









CVUstork.dk > Udvikling og videncentre > AGORA > AGORA Nr 3 2004 > Inge Weicher og Per Fibæk Laursen(red.):Person og profession

Inge Weicher og Per Fibæk Laursen(red.):Person og profession

Inge Weicher og Per Fibæk Laursen(red.):Person og profession

- en udfordring for socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og pædagoger, 280 s.

Billesø & Baltzer, 2003

 

Antologien er blevet til i et samarbejde mellem fire uddannelsesinstitutioner samlet i Netværk Frederiksberg. Institutionerne er Diakonissestiftelsens sygepleje­sko­­le, Frøbelseminariet, Frederiksberg Seminarium og Den Sociale Højskole. De fire institutioner søger at skabe bæredygtige faglige miljøer, forskningstilknytning, sikre uddannelse af professionsbachelorer og skabe bedre sammenhæng mellem uddannelser og samfundets behov for professionsuddannede. Som beskrevet i en pressemeddelelse er antologien: Person og profes­sion udsprunget af dette samarbejde, hvor undervisere fra de nævnte uddannelser har arbejdet med og indbydes diskuteret forholdet mellem personlighed og profession sammen med Per Fibæk Laursen fra Københavns Universitet. Undervejs i netværkets arbejde med dette tema har også Niels Åker­­­­strøm Andersen, Handelshøjskolen i København, Staff Callewaert, tidligere Køben­havns Universitet og Mari­anne Kristi­ansen, Aalborg Universitet bidraget med oplæg, hvor­af nogle er med i antologien. Endelig bidrager enkelte andre udenfor netværket til antologien.

Antologien er opdelt i 4 afsnit med hvert sit tema: (1) forholdet mellem profession og samfund, (2) forholdet mellem professionsuddannelse og personlige kompetencer, (3) forholdet mellem professionelle og klienter og endelig (4) forholdet mellem profession og personlighed og teori og praksis i uddannelsen, men denne opdeling virker kun delvist befordrende for læsningen. De problemstillinger som er specifikke for temaet uddif­fe­ren­tie­res - med enkelte undtagelser - ik­ke særlig tydeligt i artiklerne. Pro­blemstillingernes kompleksitet betyder at det er svært at adskille temaerne i praksis, men man kunne have over­vejet at kompensere lidt for dette med en introduktion til hvert tema eller lignende.

Artiklerne behandler et bredt udsnit af de problemstillinger der kan og bør rejses i forbindelse med uddannelse af professionelle der skal have med mennesker at gøre. I og med at den offentlige sektor har undergået en modernisering, er der sket både en professionalisering af omsorgs- og andre opga­ver i samfundet der i øget omfang udføres i institutionaliserede rammer, og en personliggørelse af det professionelle arbejde hvor den professionelle skal træde i karakter og altså tilføre den professionelle rolle en personlig substans. Heraf udspringer diskussioner som:

Kan arbejdet som lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog betegnes som professioner, og hvilken betydning har det? Hvilken autonomi skal og kan en professionsudøver inden for de nævnte fag kræve med henvisning til at det er professionens krav? Og hvilken forpligtelse har en profes­sions­udøver indenfor de nævnte fag i forhold til eleven, patienten, klienten og brugeren - hvordan forvaltes samfundets krav i denne forbindelse? Er de mellemuddannedes kamp for en anerkendelse af deres professioner kun eller i hovedsagen led i en kamp om at være medlemmer af en samfundsmæssigt privilegeret gruppe? Hvad betyder rekrutteringen til mellemuddannelserne for fagenes udviklingsmuligheder, og hvad betyder CVU-dan­nelserne for det enkelte fags muligheder for at udvikle sin unik­ke faglighed? Hvilke forudsætninger skal man have som menneske for at kunne gestalte en professionel personlighed på den rette måde - og kan man tale om særlige personlighedstræk der er hensigtsmæssige i forbindelse med de professioner der er tale om her?

Hvilken del og hvor stor en del af personligheden skal man have med på arbejde som professionsudøver, og kan der stilles specifikke krav til denne personlighed?

Skal kompetencer nært knyttet til den enkeltes personlighed indgå i strukturerende uddannelsesforløb i grunduddannelserne og senere? Er det muligt, og hvordan kan man det?

Hvilken rolle spiller teori og teoretisk refleksion i udviklingen af professionalisme - dels igennem uddannelsen til professionen, dels igennem arbejdslivet som udøvende professionel?

Disse vigtige spørgsmål behandles udfra forskellige perspektiver i antologien hvor de enkelte fag: læ­rer, sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog fungerer som konkrete eksempler på van­ske­lig­hederne i at håndtere person og profession. Det kunne have været spændende hvis det i højere grad havde væ­ret muligt at sammenligne disse vanskeligheder. Har det betydning om man er en sund­­hedsfaglig eller en pædagogisk profession eksempelvis? Denne mulighed udnyttes ikke i anto­lo­gien, og det er i det hele taget ikke tydeligt hvordan de enkelte artikler spiller sammen i forhold til at afdække feltet: per­son og profession. Anto­logien frem­står her noget ujævn, idet enkelte artikler kun forholder sig indirekte til antologiens tema. Nogle af tek­sterne er oprindeligt skrevet til en anden sam­men­hæng, og dette kan måske være en del af forklaringen.

Nogle af artiklerne henviser til hinanden på en måde der kan forekomme noget indadvendt, men som giver læseren mulighed for at fornemme det faglige miljø som bogen er udsprunget af, og det­te virker positivt på mig. Henvisningerne giver indtryk af et fagligt miljø hvor det enkelte medlems inter­esse­om­råde knyttes til og bygges ovenpå andre medlemmers bidrag. Jeg savner dog at artiklerne også disku­terer de uomtvistelige uenigheder der eksisterer i synet på dette område.

For selv om antologien udspænder en række af forskellige opfattelser af forholdet mellem person og profession, forholder artiklerne sig ikke eksplicit til de modsætninger i forståelsen af forholdet mellem person og profession, som antologien er udtryk for. Og det vurderer jeg som en svaghed al den stund de nævnte forståelser har konsekvenser for den tilgang man kan have til studerende og udøvere af professionen. Når én artikel diskuterer om man skal optage studerende på bag­grund af personligheds­træk, hvor imod en anden argumenterer for at der ikke er belæg for at der er nogen sammenhæng mellem særlige generelle personlighedstræk og professionelle kompetencer, så bliver jeg nysgerrig efter at se de nævnte synspunkter diskutere med hinanden. Og når på samme måde én artikel disku­terer professionsbegrebet som et teoretisk afklarende og systematiserende begreb og en anden defi­nerer begrebet som et videnskabeligt ‘tomt’ begreb, bliver jeg nysgerrig efter at læse om hvad de for­skellige opfattelser betyder for den måde vi diskuterer person og profession på. Og når nogle artikler frem­hæver personlighedens karakter af ubevidste karaktertræk, hvor andre netop gør muligheden for at reflektere over sine personlige udtryk til udgangspunkt for kvalificering af arbejdet, bliver jeg nysger­rig efter at blive præsenteret for nogle af de diskussioner disse forskelle må have givet anledning til i netværket. Det er der ikke meget af i denne antologi, og det er en skam for netop i den kon­­krete argu­mentation kunne perspektiverne kvalificeres yderligere, og man kunne som læser i højere grad vurde­re kvalitet og rækkevidde af de enkelte perspektiver. Også her fremstår antologien ujævn, da nogle artikler i højere grad end andre går ind i en konkret argumentation og begrebsaf­kla­ring. Dette be­­høver ikke at være et problem, for artiklerne i en antologi kan bruges i forskellige sam­men­hænge alt efter deres konkrete fokus og kvaliteter. Men netop når antologien er bygget op omkring fire temaer, ville jeg gerne som læser have oplevet at temaerne som sådan blev udfoldet igen­nem de enkelte de­les artikler, og sådan oplever jeg det ikke. Dertil er antologien ikke redigeret stramt nok.

Bogen henvender sig efter min vurdering til andre forskere, undervisere og professionelle som arbej­der teoretisk indenfor dette felt og umiddelbart kan deltage i de skitserede diskussioner. Og her er in­spiration at hente i de forskellige perspektiver antologien fremstiller. At antologien som helhed ligele­des skul­le være anvendelig for udøvere og stu­derende inden­for de nævn­te fag som angivet på bo­gens bagside, tvivler jeg på - dertil fremstår den for indforstået, men hvis de skit­serede problemstillinger formidles, kan artiklerne være et udmærket supple­ment i diskussionen om person og pro­fession - generelt eller indenfor de enkelte professioner (med eller uden gåseøjne).

 

Annegrethe Nielsen,

Ph.d.studerende i udannelsesforskning på RUC

Underviser på SundhedsCVU Aalborg


 


CVU Storkøbenhavn
Ejbyvej 35
2740 Skovlunde
Tlf: 7020 2840
Fax: 4451 6199