Kroghs Forlag 2003
Bogen er indbydende at se på og giver læseren lyst til at se nærmere på hvad forfatteren vil fortælle. Omslaget er i flotte farver og med billeder fra skole og SFO lokaler. Bladrer man lidt i bogen vil man se mange illustrative eksempler på det som er et af bogens vigtigste budskab, nemlig indretning af lokaler på mange alternative og kreative måder. Her er farvestrålende fotos og tegninger, samt udførlige skematiske illustrationer af ideer til indretning af lokaler. Der er her også tænkt på lokalers forskellige størrelser, og vist flere forslag.
Bogen fortæller om forskellige indretnings muligheder og giver beskrivelser af brugen af lokalerne udfra forskellige læringsstile. Bogen har overvejelser om hvordan vi lærer bedst, og om de mange forskellige måder vi lærer på, alt efter hvem vi er.
”Forklar mig, og jeg glemmer
Vis mig, og jeg husker.
Lad mig gøre, og jeg forstår. ”
Bogen er skrevet til ledere, lærere og pædagoger der arbejder i indskolingen. Bogen giver et indblik i den nytænkning der skal til for at lave et kvalificeret skole og SFO arbejde i de samme lokaler. Dette indebærer en stor enighed om det nye både i ledelsen i skole og SFO. De nye lokaler tænkes indrettet som at dele af dem skal være fælles for skole og SFO, men at der også er mulighed for det ”private”. Ejerskabet af rummene skal erstattes af fællesskab.
Bogen kan bruges til at gøre det lettere for de to faggrupper at samarbejde, og få ideer til hvordan det hele kan startes op. Samtidig med at der gives ideer til indretning fortælles der også om de pædagogiske overvejelser bag de forskellige forslag. Den første del af bogen er en beskrivelse af mulighederne for et fællesskab mellem lærere og pædagoger i indretningen af det der skal være deres fælles arbejdsplads. Bogen fortæller om vigtigheden af at slette gamle normer og starte i det tomme rum både praktisk og teoretisk. Samtidig med at bogen beskriver det praktiske, bliver der hele tiden givet pædagogiske, psykologiske og læringsmæssige begrundelser for det skrevne.
Bogen har efterfølgende afsnit om det store dilemma, som der skal arbejdes - det store skel mellem lærere og pædagoger - og den uenighed om hvorvidt det er vigtigt for børnene at skifte lokalerne ud når de har fri fra skole, eller om man i stedet kan ændre på krav og oplevelser og på denne måde mærke at der er en forskel om man er i skole eller har fri.
Til sidst i bogen er der en kort historisk gennemgang af begynderundervisning og fritidshjemmets historie.
Bogens nok vigtigste budskab er at barnet skal være i centrum, og have en indflydelse på sin hverdag, og at dette bedst kan tilgodeses ved at konstruktivt og seriøst samarbejde mellem de forskellige instanser der har med børnene at gøre. Der er også meget fokus på hvordan børn lærer, og på hvilken måde rummene skal appellere til børnenes intelligenser. Bogen er let læselig, og rimelig kort og giver hermed mange mulighed for en inspiration til noget nyt i skole og SFO.
Forfatterne giver også mange gode henvisninger til anden relevant litteratur som uddyber mange af de problemfelter der kommes ind på i bogen. Dette syntes jeg gør at bogen kan bruges af et meget bredt publikum, og give lyst til at søge mere viden om teorien der ligger bag de mange ideer.
Bogen kan bruges som et praktisk redskab når et nyt samarbejde skal startes op, ideerne er utallige, men mange af ideerne kan bruges uafhængig af hinanden, så de involverede lærere og pædagoger kan sammensætte netop det lokale som lige passer til dem og det samarbejde de skal have. Jeg tror at man på mange skoler er i gang med denne lokale ændring, og nogle steder er den måske færdig eller skal revideres. I mit daglige arbejde er jeg på en skole hvor vi praktiserer at dele alle lokaler hele dagen. Dette kræver selvfølgelig stor indsigt i hinandens arbejde, og kræver meget samarbejde og imødekommenhed hos alle. Det er en proces der aldrig vil slutte, vi skal hele tiden tage arbejdet op til revision og ændre der hvor det ikke fungerer.
Britta Enna, Pædagog og indskolingslærer
Kontikiskolen
