Temapræsentation Agora nr. 4

Redaktion: Jens Chr. Jacobsen, Videncenterkonsulent ved Videncenter for ledelses- og professionsudvikling og Jørgen Thorslund, udviklingschef. CVU Storkøbenhavn

Læreruddannelser i Norden set i et professionsperspektiv

Læreruddannelsen til grundskolen i Danmark skal endnu engang reformeres, selv om de seneste reformer blev iværksat så sent som i 1997 og i 1991. Evalueringsinstituttet har i 2003 gennemført en evaluering af læreruddannelsen fra 1997 som anbefaler mindre justeringer. I forlængelse heraf samt af de såkaldte kernefagligheds gruppers arbejde har den liberale undervisningsminister Ulla Tørnæs d. 23.marts 2004 fremlagt en redegørelse til Folketinget i marts 2004 med henblik på en reform.

Den politiske proces og dynamik er anderledes end den faglige. At dømme fra udmeldinger fra undervisningsministeren og folketingets øvrige partier er det muligt, at der kan skabes flertal for en reform. Opgaven for uddannelsessektoren og ikke mindst for CVUer er derfor at søge at kvalificere beslutningsgrundlaget.

Uddannelsesområdet er under meget hastig internationalisering. EU har med Bologna-erklæringen accelereret en proces, hvor internationalisering ikke blot betyder udveksling af studerende og lærere, men at selve udformningen af uddannelser sker i tæt dialog over landegrænser. Et perspektiv der også anskueliggøres med den udsendte redegørelse, der i et bilag sammenligner udformning af læreruddannelse i såvel de nordiske lande som Holland og Østrig. CVU Storkøbenhavn vil  med dette nummer af Agora bidrage til det nordiske perspektiv på udformningen af læreruddannelsen, således at den ikke udformes alene ud fra interne og nationale seminariemæssige synsvinkler, men at der fastholdes et perspektiv på den fremtidige lærerprofession og uddannelsens betydning for elevers læring. Vi har derfor inviteret professionsforskere fra de 4 nordiske lande, Finland, Norge, Sverige og Danmark til at drøftelse tre aktuelle problemstillinger for udvikling af læreruddannelse i de respektive lande. Problemstillinger der er centrale for en læreruddannelsesreform i lyset af den nye ramme for professionsbacheloruddannelser i CVU:

• I hvilken udstrækning er uddannelsen af lærere til grundskolen professionsrettet?
• I hvilken udstrækning er uddannelsen forskningsbaseret/-tilknyttet ?
• I hvilken udstrækning er grunduddannelsen relateret til skoleudvikling.

Sideløbende med et nordisk perspektiv bør en læreruddannelse tage udgangspunkt i, hvilke kompetencer en lærer bør besidde. Vel at mærke morgendagens lærer og ikke alene hende, der løser dagens opgaver.

Den finske professor Pertti Kansanen ved universitetet i Helsinki karakteriserer den finske læreruddannelsen på følgende måde: Læreruddannelsen er akademisk og finder sted på alle 8 universiteter i Finland. Uddannelsen varer mellem 4½ og 5½ år, for lærere i børnehaveklassen dog kun 3 år. Basisindholdet i uddannelsen er almenpædagogik og der ud fra læses det, der på dansk hedder et linjefag som ’almindeligt’ universitetsfag dog med særlig fokus på fagets didaktik. Den finske læreruddannelse har megen praktik, der som i Danmark foregår på særlige praktikskoler ud over hele landet. Uddannelsens er forskningsbaseret – den foregår på et universitet – og en hovedopgave i denne forskning er at forsøge at bygge bro mellem et teoretisk studie og en praktisk virkelighed.

I Sverige er læreruddannelsen ligeledes forskningsbaseret og også her udgør almenpædagogikken grundelementet i uddannelsen, dog således at pædagogikken og det dertil knyttede eksamensarbejde er fælles for flere af læreruddannelserne, eksempelvis arbejder kommende gymnasielærere og folkeskolelærere sammen i eksamensprojekterne. Göran Brante,adjunkt i pedagogik ved Högskolan i Kristianstad beskriver indgående de svenske diskussioner om forholdet mellem professionalisme og forskning i de reformer af læreruddannelsen, der er blevet gennemført de sidste 2 år. Den svenske læreruddannelsen indeholder tre hoveddele: En AU-del (allmän utbildningsområde) er samfundsvidenskabeligt funderet og tværfaglig og vedrører problemstillinger, der gælder på tværs af fag i skolen, i uddannelsen og i samfundets syn på skolen og på opdragelse. Desuden en ’Inriktningsspecifik utbildningsområde’ der nærmest svarer til en linjefaglig baggrundsviden. Endelig et specialområde, hvor den studerende kan ’profilere’ sin professionskompetence ved studier, der går ind i særlige områder, som den studerende har fattet særlig interesse for gennem uddannelsen.

Også i Norge er der bestræbelser på at gennemføre en enhedsuddannelse for lærere, der underviser børn fra 1. til det 13. skoleår, dvs. en læreruddannelse, der på væsentlige områder er fælles for gymnasielærere og grundskolelærere. De tre forskere ved Høgskolen i Agder Nils Rune Birkeland, Arvid Hansen og Birte Simonsen ser revisionen i 2003 af den norske læreruddannelse, som det første forsøg i uddannelsens historie på at lave en læreruddannelse, der er på forkant med udviklingen i samfundet og i skolen. Denne rammeplan, der bygger på eksisterende seks kompetenceområder, forsøger at forenkle disse ved i højere grad end tidligere kun at anbefale frem for at detailplanlægge uddannelsen. Nogle af kompetencerne er relativ nemme at begribe (didaktisk og faglig kompetence), andre er sværere indholdsmæssigt at fastlægge (ændrings- og udviklingskompetence, professionsetisk kompetence og socialkompetence). Grundlæggende skal den norske læreruddannelse tilgodese aspekter ved undervisning, forskning og faglig udviklingsarbejde, der er nødvendigt for gennemførelse og vurdering af undervisning, læring og opdragelse. I uddannelsen indgår praktikken som et væsentligt element (praksisopplæring). Målet er, at den studerende skal udvikle et ’realistisk’ syn på lærergerningen gennem deltagelse. I lovgivningen hævdes det ydermere, at videnskabelig arbejdsmåde er et grundlag for studiet af skolen og af barnet, og at videnskaben udvikler kreative evner og er indenfor rækkevidde for alle. Inspirationen fra Bruner er tydelig. I Norge er det tilsyneladende mindre lovenes indhold, der betvivles, men snarere hvorvidt lovene implementeres på uddannelsesstederne, som politikerne havde tænkt det.

Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener at det er rimeligt, at den læreruddannede har monopol på at arbejde som lærer, men han er kritisk overfor, om dette monopol kan opretholdes, hvis ikke læreruddannelsen i Danmark forbedres væsentlig. Der er tre udfordringer, som uddannelsen skal tage op. For det første skal der (gen)skabes en enhed mellem faglige, pædagogiske og praktiske kompetencer. Det gøres ved at seminarielærerne ’tager fagdidaktikken alvorligt’ samt at de pædagogiske fag må opgive deres teoretiseren og i højere grad forholde sig til den virkelighed, som læreren i professionen står i ude på skolen. For det andet må lærerne blive bedre til at samarbejde med især pædagogerne i daginstitutionerne, så overgangen fra børnehave til skole lettes. Endelig må den studerende arbejde mere bevidst med sine personlige og menneskelige kompetencer.

Kompetenceprofil i et europæisk perspektiv
Vi har søgt omkring efter yderligere inspiration og fundet et tankevækkende program, hvor en vigtig europæisk interessent har formuleret sit syn på ”A teachers profile.” En kompetenceprofil, som den måske bør tegne sig for europæiske lærere i en globaliseret verden. Vi synes at fremtidige forslag til udformning af en ny læreruddannelse måske bør overvejes i lyset af om de opbygger en sådan profil – eller i det mindste begrunde, hvorfor en sådan profil er irrelevant!

Afsenderen indgår som fast dialogpartner for OECD, i et igangværende projekt med ”Tiltrækning, udvikling og fastholdelse af kompetente lærere” hvor lærerprofessionen og lærerarbejdet i grundskolen sammenlignes i 26 lande.

En aktuel diskussion såvel i Danmark som i de lande vi plejer at sammenligne os med er, om lærerarbejdet er ved at blive afprofessionaliseret med de stadigt flere indholdskrav, målkrav og eksterne evalueringer. Kompetenceprofilen peger ikke umiddelbart i retning af afprofessionalisering af lærerne gennem opbygning af centrale styresystemer. Tværtimod skal morgendagens lærere være kompetente og have autonomi til at indgå i et forpligtende teamsamarbejde og samspil med elever, ledelse, forældre og eksterne samarbejdspartnere.

(NB: Kompetenceprofilen er udarbejdet af en europæisk arbejdsgiversammenslutning, der også omfatter Dansk Arbejdsgiverforening. ”Empowering the teacher profession and modernizing school management. An employer’s perspective. 2003”)

Læreruddannelsesreform på et informeret grundlag?
Et problem med de hurtige reformer af læreruddannelsen er, at man ikke når at få et dokumenteret vidensgrundlag på, i hvilken udstrækning den hidtidige uddannelse er hensigtsmæssigt udformet. Og her er en umiddelbar evaluering af  selve læreruddannelsen jo utilstrækkelig – nytten af uddannelsen kan ikke blot måles på om studerende, seminarielærere, ledelse og censorer er tilfredse. Nytten må vurderes ift. om uddannelsen kvalificerer i forhold til at løse opgaven som lærer i skolen. Den forrige reform af læreruddannelsen blev iværksat med tilsvarende hast i 1997, hvor den afløste en udformning fra 1991 – altså uden reel mulighed for at inddrage vurderinger af, hvordan de uddannede lærere faktisk kunne fungere i skolen. Med en 4-årig uddannelse nåede kun få at blive uddannet og de fik aldrig en chance for at vise deres værd i skolen, før læreruddannelsen igen var under ændring.

På Blaagaard seminarium – der er medstifter af CVU Stork – søgte vi at foregribe den nu igangsatte reform(hast) og iværksatte derfor et komparativt projekt i 1997, der sammenligner hvordan nyuddannede lærere fungerer i lærerarbejdet på tværs af to læreruddannelsesmodeller, henholdsvis årgang 97 – loven fra 1991 – og årgang 98 – loven fra 1997. Vi har hermed fornøjelsen at præsentere de første resultater fra denne undersøgelse gennemført af seminarielektorerne J. Christensen, A.B. Scharff Jansen, P.O. Johnsen og T. Voss.

Resultaterne af analysen kan forhåbentlig bidrage til at kvalificere det kommende reformarbejde, så det ikke blot baseres på synspunkter, men også på dokumenteret viden. CVU Stork søger at udfordre og udvikle lærerprofessionen og andre professioner til at fremme en praksis baseret på dokumentation og analyse, frem for alene at baseres på den kompetente udøvers intuitive handling. En sådan ambition må følgelig gøres gældende for CVUets egne uddannelser  – og fremføres som opfordring til undervisningsministeriet, når en ny læreruddannelse søsættes.

Sluttelig anmeldes en række nye udgivelser – nogle i direkte forlængelse af ovenstående tema, andre af generel relevans for lærer- og pædagogområdet.

Tak til de mange bidragydere!

Jørgen Thorslund, Udviklingschef,