Carola Aili, Håkan Persson og Kerstin Persson: Mentorskap. At organisere skolens møte med nye lärara.  Studentlitteratur, Lund 2003

Det er karakteristisk for den nyuddannede lærer at ”..lärandet fortsætter, fast under nye, mer osäkre vilkor”, når ansættelsen som lærer starter. Denne bog handler om at, nye lærere, som får en mentor organiseret i en mentorordning, kan få en god støtte i starten og komme ind ind i en positiv spiral, hvor usikkerhed og vanskeligheder er noget, som man handler sig ud af.

Bogen er skrevet ud fra den svenske situation, hvor lærernes overenskomst med kommunerne siden 2000 har indeholdt aftaler om, at alle lærere i skoler og gymnasier skal støttes i deres start på arbejde gennem et introduktionsprogram og en mentorordning. Formålet er at ændre på de vanskelige vilkår som nystartende lærere har og modvirke problemet med lærere, der hurtigt stopper med at virke i skolen. Problemer som vi også kender til på denne side af Sundet, og som er blevet imødegået af en række initiativer på seminarier og i kommuner, uden at der dog er udviklet et fælles sæt at agere på på nuværende tidspunkt.

Denne bog er udsprunget af et udviklingsarbejde, hvor mentor-ordninger er blevet udviklet og iværksat, og hvor mentorer er blevet uddannede til opgaven gennem kursusforløb med vejledning til mentorerne i funktion sideløbende med kursusforløbet sidste del.

Bogens sprog, retorik og selvforståelse kan eksemplificeres gennem et citat: ”Vi behøver någon som forlåter oss när saker går snett, som lyssnar till  vora drömmar och som ger oss hopp när vort eget har tynat. Som pedagoger vil vi ha medarbetare och inte motarbetare. Att arbete som lärare innebär at det ene dagen noget uppseendeväckende och andra dagar är vardagslunken där med alla sine rutiner. Med ett väl utarbetat mentorsystem utvecklas läraryrket. För enskilda kan det betyda att man börjar se ordning i den stundom kaotiske värld som skolen kan vare”(side 180-181)

Kapitel 1-8 fokuserer på teorirammer for forståelse af

• hvordan man kan relatere et mentorsystem til lærererhvervets professionalisering
• hvordan man kan forstå lærerarbejdets grundlæggende karakter
• hvordan man kan forandre med et handlingsteoretisk perspektiv
• hvad der karakteriserer det at være nyansat (sat i forhold til nyansattes beretninger)
• hvad det vil sige at kommunikere som handling
• hvordan man bedst kommunikerer inden for mentorsamarbejdet
• og hvordan man bedst kan forstå nye medarbejderes deltagelse i gruppeprocesser

Kapitel 9-12 og 5 bilag tager udgangspunkt i beskrivelse af et eksempel på udvikling af et mentorsystem, som udvikles gennem flere faser over fire år. Beretningen er meget konkret og sammensat af personlige beretninger fra kursusledere og deltagere efterfulgt af overvejelser over styrke og svagheder i udviklingsforløbet.

Man følger, hvordan systemet udvikles gennem ”trial and error” til et system, der i dag er sammensat af et af 1-årigt mentorstøtteforløb for nyansatte, af støtte fra faglige ”ämnesvägledare” og af et diplomstudielignede kursus i ”Pædagogik med inriktning mot mentorskap och utveckling af arbetsorganisationer”. Desuden indeholder systemet et introduktionsforløb over det første år, hvor nyansatte mødes med ligestillede 5 gange til diskussionsmøder, hvor fælles erfaringer bearbejdes i forhold til en efterhånden ret fast fælles dagsorden. Det er vigtigt at fremhæve, at hele ordningen organiseres og styres af ”mentorssamordnere” som også er ansvarlig for eventuelle nødvendige beslutninger om ophør af mentorsamarbejdet i tilfælde af ufrugtbare konflikter.

Det fremgår at bogen er skrevet til lærere med opgaven at være mentorer, til nyansatte lærere og til involverede i udveklingen af mentorsystemer og andet udviklingsarbejde. Bogen er desuden rettet til kursusledere i kurser for mentorer og tænkt anvendt som kursuslitteratur i uddannelse af mentorer.

Bogens 1. del (kapitel 1-8) har tydelig karakter af at være formidling af teorier i en form, der passer som litteratur i et kursus, men jeg tvivler på, at mange nyansatte og mentorer vil finde indholdet igangsættende uden for en kursussammenhæng. Dertil spreder teoriformidlingen sig på for mange områder og holder sig på et for overordnet niveau.

Disse kapitler vil også kunne anvendes også i en dansk sammenhæng som kursusmateriale, der igangsætter fælles diskussioner om lærerarbejdets karakter og mentorsamarbejdets muligheder og faldgruber. Specielt er kapitlerne meget brugelige som inspirations materiale for læreruddannelse- og efteruddannelses-undervisere, - ikke mindst i forhold til yderligere søgning af anvendelig litteratur.

Bogens 2. del har en helt anden karakter: De personlige beretninger illustrerer levende vanskeligheder og udviklingsmuligheder, der er genkendelige også selv om udviklingsudarbejdet foregår i svensk gymnasiesammenhæng, - en organisation med 2700 elever fra 4 sydsvenske kommuner der dækker, hvad vi kalder ungdomsuddannelser for 16-19 årige.

Blandt andet fremhæves det, at denne opgave stiller krav til skolen om at tænke anderledes om kolleger ved at acceptere og støtte, at nogen udvikler sig til eksperter. Dette er ikke en selvfølgelighed for, som der fremføres, er der mange Jantelovs-lignende erfaringer fra dette arbejde. Der er dog også erfaringer, der viser, at mentorordningen kan virke som en katalysator for diskussioner og ibrugtagning af nye forståelsesrammer. Der kommer ikke kun de nyansatte men skolen som organisation til gode, hvorved mentorordninger også kan medvirke til skoleudvikling.

Disse erfaringsbeskrivelser og refleksioner er bogens egentlige nye bidrag til diskussionen om, hvordan lærere bedst støttes i deres start. Beskrivelserne er så konkrete, nuancerede og detaljerede, at både muligheder og faldgruber illustreres levende. I sin helhed dokumenterer fremstillingen tydeligt, at indsatsen, der er nødvendig, skal være flerstrenget og udvikles gennem et lokalt udviklingsarbejde til et sammenhængende system. Denne fremstilling er direkte anvendelig som diskussionsoplæg og inspiration til initiativer i danske sammenhænge.

Denne bog kan derfor anbefales til alle, der arbejder med udviklingsarbejde for nyansatte lærere, og jeg vil foreslå at man starter med at læse kapitel 9-12 og de 5 bilag.

Egon Hedegaard

Seminarielektor, Københavns Dag og Aftenseminarium