Kvalitative og kvantitative undersøgelser i professionsforskning

Med dette nummer af AGORA nr 2 tages nogle væsentlige emner op med tilknytning til CVU´ernes virke. Flere af bidragyderne forsøger at indkredse et genstandsfelt, der kan siges at ’tilhøre’ CVU´ne, men uden at indtage allerede eksisterende fag, forsknings- og interesseområder og emner som de gamle læreanstalter har følt en hævdvunden ret over. Et sådant felt er professionsfeltet. Det er et sammensat felt med egne tematikker og lovmæssigheder. Det er også et felt, der ’ligner’ mere velkendte forskningsfelter såsom praksisforskning og arbejdslivsforskning, og det er et felt, der kan have gavn af at bruge og udvikle metoder udviklet indenfor beslægtede områder som aktionsforskning, evalueringsmetodik, kritisk teori og metoder fra etnografi og antropologi.

Ph.D.-studerende Mette Andresen fra LearningLab Denmark undersøger i sin artikel, hvordan forskellige teoretiske tilgange til praksis kan give en anderledes ny social og robust viden indenfor matematikdidaktikken, og hun konkluderer, at såvel nyere aktionsforskning som Kritisk Forskning og en retning, der kaldes for Communities of Inquiry, kan bidrage med en sådan viden indenfor undervisning i skolefagene.

Lektor på KUA Tine Rask Eriksen maner til forsigtighed idet hun mener, at der er markante forskelle på den vidensudvikling, der foregår på universiteterne og i et CVU, fordi universiteterne har en større faglig bredde og har udviklet flere specifikke forskningsrutiner end CVU´erne har. Derfor er det i CVU´ernes egen interesse at knytte sig til disse traditioner fremfor ’nytteorienteret professionsforskning.’ Hun ser især en stor fare i et nyliberalistisk krav om resultater her og nu på CVU´erne, der vil modvirke en nødvendighed eftertænksomhed og refleksion i forskningsprocessen.

En anderledes selvkritisk vinkel tages op af udviklingskonsulent Peter Mikkelsen fra CVUStorkøbenhavn. Han forholder sig til den metodeudvikling, der har kunnet finde sted indenfor et projekt ’Samtænkning mellem skole og fritidshjem’, som han og Erik Sigsgård gennemførte i perioden 2002-2003. I artiklen rejses diskussionen – der synes at give Rask Erikasen ret i hendes betænkelighed – om den manglende tid, som projektet havde til i praksis at nå de opsatte mål og bruge de valgte metoder. Ganske vist har projektet ikke modarbejdet validiteten i metodevalget. De har været ganske velegnede til det, de skulle bruges til, om end det kan diskuteres, hvorvidt reliabiliteten holder. Der argumenteres for at projektet er typisk for en bestemt gruppe aktiviteter, som CVU´erne i de kommende år vil kunne arbejde med. Her er tidspresset en væsentlig faktor, man må påregne. Det betyder ikke, at CVU-rapporter er af ringe eller af overfladisk værdi, men at værdien ikke altid kan udregnes på forhånd. Sådanne projekter vil dog kunne profitere af, at der med tiden udvikles særlige professionsrelevante metoder, diskussioner og teorier, der kendetegner CVU´ernes særlige genstandsfelt indenfor professionerne.

Lektor Anders Siig Andersen fra RUC funderer i sin artikel over, hvad åbningen af et nyt praksisfelt og en ny form for samarbejde mellem universiteternes og CVU érne mon kommer til at give de to parter af udviklingsmuligheder. Han gennemgår de overvejende positive erfaringer han har haft som forskningstilknyttet et udviklingsprojekt på KDAS. Her fik begge parter, de deltagende lærere og den tilknyttede forsker, mulighed for at lære hinanden at kende ud fra det særlige institutionelle værdigrundlag, som de hver for sig arbejdede ud fra. Projektet kvalificerede de involverede lærere videnskabeligt, de udviklede forskningsmetoder gennem kollektive og individuelle læresprocesser og begge parter måtte revidere forhold, som de igennem deres hverdagsliv havde taget for givet. Konklusionen er, at der gennem åben konkurrence mellem CVU érne og universiteterne kan skabes berigende vidensudvikling for begge parter, om end CVU-medarbejderne er forfordelte hvad angår tid og andre ressurcer.

At de professionelle, der har begge ben plantet i en arbejdende praksis kan få glæde af metoder, der er særligt udviklet med henblik på en kvalificering af praksisviden, er artiklen af lektorerne Henrik bang og Claus Larsen bevis på. De gennemgår fokusgruppeinterviewet som led i forskning og evaluering af praksis. Denne interviewform ser de som garanti for at deltagerne har mulighed for at blive hørt, for belysning af konkrete forhold i arbejdet, som særlig rettet mod forløbsprocesser og sidst men ikke mindst som vidensproducerende i og med, at forkusgruppen gennem interviewet udvikler og fuldfører processer, som deltagerne selv har igangsat inden interviewet kom i stand. Dette belyser forfatterne gennem flere eksempler.

Socialpædagoger Anne-Marie Møller Jensen redegør for forskellige roller og opgaver, som praksisforskeren kan vælge imellem. Hun gennemgår kritisk nogle af de velkendte aktionsforskningspositioner og fremhæver, hvordan afstand til genstandsfeltet kan være at foretrække fremfor en altfor involveret og derfor ikke nøgternt betragtende forskerposition. I børnehaven er det fint, at forskeren deltager på lige fod med det øvrige personale i institutionens daglige liv. Men det kan sløre det kritiske forskerblik at være så involveret i børnene, at man ikke kan se realiteterne uden at drukne i empati og rolleforvirring.

Lektor Albert C. Paulsen gennemgår et projekt NORDLAB, der søger at give undervisere i naturfag og matematik lejlighed til at opnå kundskaber, indsigt og refleksion over egen praksis samt ikke mindst lyst til at udvikle nye fagdidaktiske ideer indenfor undervisernes egne fagområder. Det er nogle af kendetegnene for ’den forskende lærer’, der for forfatteren står som idealmodel for lærerprofessionen. Dette gøres i projektet ved at undersøge og reflektere over det praktiske arbejde i naturfagene i skolen og på seminarier med henblik på at få beskrevet og eksemplificeret sammenhængene mellem intentioner, praksis og læring.

Endelig eksemplificerer videncenterkonsulent Jens Christian Jacobsen CVUStorkøbenhavn og John Willumsen, lektor ved Blaagaard Seminarium to projekttyper, som er karakteristisk for det arbejde, der udføres på CVUSTorkøbenhavn lige nu. Jens Christian Jacobsen beskriver et evalueringsprojekt ved Lunds Tekniska Högskola, hvor et team fra LearningLab Denmark og CVUStorkøbenhavn evaluerer ’Det pedagogiska Akademin’. et lærercertificeringsprogram på Högskolan.
John Willumsen beskriver hvordan CVUStorkøbenhavn gennem EU-midler er lykkedes med at integrere især fysisk handicappede i vidensgrundlaget for den ungarske læreruddannelse. I projektet indgår uddannelse af 30 ressurcepersoner blandt uddannede ungarske lærere, der skal medvirke til at sprede projektets grundide om inklusion og rummelighed.