John Willumsen
Lektor ved CVU Storkøbenhavn, Blaagaard Seminarium, fra 1. september Pre Accession Advisor i Ungarn.

CVU Storkøbenhavn  har 1.september indledt et samarbejde med Ungarn om udviklingen af rummeligheds- eller inklusionsindholdet i læreruddannelsen. Projektet er EU finansieret af midler til omstilling i forbindelse med de nye landes indtræden i Unionen, som udbydes i licitation i et såkaldt Twinning-projekt. Det ungarnske Ministerium for Ungdom og Sport koordinerer projektet i samarbejde  med det ungarnske Undervisningsministerium og universiteterne. Ministeriet har udstukket rammerne for projektet, der strækker sig over godt et år og i CVU Storkøbenhavn  har vi efter udfaldet af licitationen samarbejdet med ungarerne om udfyldningen, så der nu er et ret detaljeret grundlag for projektets metode, organisering og forløb.

I det ungarnske samfund er mulighederne for inklusion af (især fysisk) handicappede ikke særlig udviklede. Det ønsker man at forandre ved hjælp af bedre adgangsforhold på skoler og sportsfaciliteter og ved at udvikle inklusionsindholdet i læreruddannelsen. Twinning-projektet koncentrerer sig om det sidste. I Ungarn findes mange erfaringer indenfor specialpædagogik og speciallæreruddannelse, men de er ikke rigtig integreret i den almindelige læreruddannelse. I løbet af det kommende år skal samarbejdet med CVU Storkøbenhavn  udvikle et curriculum for læreruddannelsen på baggrund af de ungarnske erfaringer. De danske erfaringer tager særlig udgangspunkt i erfaringer og viden på området siden 80érne, herunder i Det Europæiske Center for Specialundervisning i Middelfart og i CVU Storkøbenhavn s Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.

Der er af den ungarnske fællesministerielle styregruppe udpeget 30 lærere som beskæftiger sig med læreruddannelse på forskellige universiteter. De skal efter et intensivt forløb fungere som initiativtagere i den videre spredningsproces efter projektet. CVU Storkøbenhavn bidrager  med projektledelse (Jørgen Thorslund), projektrådgivning (John Willumsen) samt med korttidseksperter (Bent Madsen og  Nelli Øvre Sørensen fra Videnscenter for Inklusion og Eksklusion, Lis Boysen fra Videnscenter for Læring og Voksenuddannelse, Jørgen Hansen, mangeårig leder af Undervisningsministeriets Specialundervisningsafdeling og stifter af  Det Europæiske Center for Specialundervisning i Middelfart samt Morten Severin, handicapidrætsekspert, tidligere landstræner for handicapfodbold).

Fra CVU Storkøbenhavn har vi lagt vægt på, at tilgangen ikke blot består i, at vi har et færdigt koncept fra dansk side – tværtimod. Vi forventer at der udvikles megen fælles viden om de komplekse problemstillinger, der knytter sig til inklusion. Senest herhjemme sat på dagsordenen fra Kommunernes Landsforening med initiativet om Folkeskolens rummelighed. Vi har også lagt vægt på det fælles ejerskab og på, at forandringsprocesser i undervisning som på andre områder giver særlige muligheder og krav til den enkelte og organisationen.

For de 30 seminarielærere tilrettelægges et kursus forløb over 3 perioder. To med teoretisk og praktisk indhold i Ungarn på hver en uge i januar-februar 2004 og en praktikperiode/studietur i Danmark på 14 dage. Sidstnævnte skal give deltagerne lejlighed til at udveksle erfaringer og selv afprøve inklusionsprincipper i praksis. Der er desuden mulighed for nogle supplerende oplæg fra eksperter i Danmark.

Efter studieturen afsluttes første runde af projektet med en endelig udarbejdelse af et curriculum og en manual/håndbog, der så skal introduceres og bringes i anvendelse af de 30 lærere i deres egen læreruddannelse. I oktober/november vender CVU Storkøbenhavn  ”teamet” så tilbage for at gennemføre en fælles monitoreringsproces med henblik på projektets indhold og spredningseffekter.

Curriculum-projektet har fælles elektronisk arbejdssted og opretter fælles hjemmeside, hvor projektets gang kan følges af interesserede.

Forløbet i projektet er opbygget i fem faser. En indledende analysefase, en konstruktionsfase, en afprøvningsfase, en implementeringsfase samt en monitoreringsfase. Med udgangspunkt i analysen af de ungarnske vilkår og erfaringer skal der skabes en fælles konstruktion af et curriculum, et kursusforløb samt en håndbog. Kursusforløbet vil være en afprøvning af det konstruerede curriculum og bidrage til håndbogen og de ungarnske læreres efterfølgende anvendelse vil være første skridt i retning af en implementering.

Analysefasen vil tage udgangspunkt i ungarnske erfaringer, beskrivelser og analyser samt institutionsbesøg. Det vil være formålstjenligt at inddrage stort set alle niveauer i større eller mindre udstrækning, fra det internationale niveau, samfunds- og institutionsniveauet, organisationsniveauet til det enkelte universitet, skolen og lokalsamfundet. Det er desuden vigtigt at være meget opmærksom på den historiske kontekst og de igangværende forandrings- og omstillingsprocesser.

Internationalt  er en vigtig side baggrunden i og med Ungarns indtræden i Unionen, herunder de internationale konventioner på området. Umiddelbare sammenligninger om graden af inklusion i samfundet skal tages med forbehold fordi tallene ikke altid er sammenlignelige. Antallet af børn henvist til specialundervisning i særlige skoler er meget højere i Ungarn end i Danmark, men samtidig har vi i Danmark den voldsomme stigning af børn henvist til specialundervisning indenfor Folkeskolens rammer, som giver et andet perspektiv på graden af inklusion og rummelighed, som senest Kommunernes Landsforening peger på.

På samfunds- og institutionsniveau må der i første række samles beskrivelser og analyser af organiseringen af læreruddannelsen, skolen, specialundervisningen og de administrative rammer i ministerier, amter og kommuner, der knytter sig til dette. Historisk er det vigtigt, at Ungarn efter 89 har bevæget sig i retning af decentralisering på nogle områder, medens andre, som specialundervisningsområdet, ikke rigtig er berørt. Det medfører f.eks. at der knytter sig demokratiske værdier til de omkring 3000 ofte meget små kommuner. Kommuner som på den anden side ikke uden videre kan organisere og bekoste specialundervisningen. Til institutionsniveauet hører også, at læreruddannelsen er meget forskelligt organiseret på de forskellige universiteter, dels en almen pædagogisk læreruddannelse dels en rent faglig, f.eks. idrætslæreruddannelse.

Endelig er kunne hele NGO området og forældreforventninger nævnes som forhold, der spiller ind. Deres samspil med de Ungarnske planer for kvalitet i uddannelsessystemet, senest Uddannelsensesplanen for 2003 er et vigtigt baggrundsvilkår for specialundervisningen og skolens rummelighed med de dilemmaer, vi også kender til i Danmark.

På organisationsniveauet er det karakteristisk, at der er stor spredning mellem universiteterne og mellem skolerne. Mulighederne for at iværksætte forandringsprocesser i retning af større rummelighed i forhold til handicappede vil tilsvarende være stærkt varierede. For at styrke mulighederne for, at der blandt de 30 deltagere er tilstrækkelige succesbetingelser og for at få en høj grad af gensidighed har vi derfor også så vidt muligt to lærere fra hvert universitet og tilrettelagt et indledende møde, hvor ikke blot lærerne men også deres institutledere deltager. Det skal også bidrage til, at ungarerne på det organisatoriske niveau udvikler reelt ejerskab til projektet.

Curriculum og håndbogen konstrueres i fællesskab mellem rådgiver deltagende lærere og styregruppe. I første omgang udarbejdes et forslag, som også giver afsæt for tilrettelæggelsen af kursusindhold. I dansk læreruddannelse indgår specialundervisning ikke som obligatorisk fag, men som element i store dele af fagrækken f.eks. indenfor Skolen i Samfundet, Pædagogik, Psykologi, Kristendom og Livsoplysning, Idræt og mange andre fag, samt tilbudsfaget Børn med særlige behov. Forslaget, som kommer ud af den fælles proces i projektet, er det naturligvis for tidligt at gisne om. Håndbogen er tænkt som en håndbog i brugen af curriculum med meget konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med inklusion i læreruddannelsen.

Afprøvningsfasen er kursusforløbet for de 30 lærere. Det har karakter af pilotprojekt, hvor alle deltagende, lærere, korttidseksperter og styregruppen afprøver de forskellig dele med eksempler. I den teoretiske kursusdel arbejdes med teorier om specialundervisning og  inklusion på forskellige niveauer. Det kunne tage afsæt i Salamanca erklæringen, i  Institutionsperspektivet, i Inklusionsbegrebet, i handicapbegrebet i forhold til sport og idræt samt i forandringsperspektivet. Den praktiske kursusdel retter sig mod eksempler på, hvordan der kan arbejdes indenfor læreruddannelsen, gerne rettet mod arbejdet i skolen. Hvordan der kan arbejdes med handicappede i idrætsundervisningen, hvordan læreruddannelsen konkret kan arbejde med specialundervisning i viste kursuselementer, hvordan der kan arbejdes med inklusion indenfor det enkelte universitet. Eller hvordan der kan arbejdes med forandring i organisationen.

Implementeringsfasen er de 30 seminarielæreres eget forsøg med at arbejde med den endelige udgave af curriculum og håndbog med egne studerende. For at understøtte processen arbejdes med logbog med eksempler fra egen undervisning. Det vil være en meget kort version, som er overkommelig at administrere for alle.

Monitoreringsfasen  er også en fælles proces. Tanken er, at rådgiveren tager på besøg hos nogle af de deltagende og, at der på en efterfølgende konference med deltagelse af korttidsrådgiverne gives eksempler, som understøtter en fælles evaluering af curriculum og håndbog samt giver et grundlag for eventuel revision. Afslutningsvist vil hele projektforløbet kunne evalueres i denne fase.

Projektet er formelt afsluttet med den sidste fase, men det er hensigten, at partnerskabet vil føres videre blandt andet gennem det oprettede elektroniske arbejdssted og gennem  projektets hjemmeside.