I dette første nummer af AGORA tages fat på en diskussion om viden og vidensudvikling gennem udviklings- og forskningsprojekter i CVU-regi. Det er en væsentlig diskussion at åbne for, fordi CVUerne endnu er en ny institutionel konstruktion i Danmark. Med de mellemlange videregående uddannelser som professions bachelor uddannelser, er der indføjet et krav om, at undervisning skal bygge på dokumenteret viden i form af udviklingsarbejde og forskning. Viden er mere end videnskab, og videnskab er mere end at producere viden.
Praktisk sans er en kropslig viden, der er dannet over tid gennem dispositioner indlejret i kroppen og særlig faglig viden, der over tid er blevet inkorporeret og blevet en del af den faglige habitus den professionelle gør brug af i konkrete situationer. Kundskab i handling er et refleksivt handleberedskab med faglige, etiske og moralske vurderinger, som en del af det kropslige og situerede vidensfelt, en handlingsklogskab den professionelles handling tager afsæt i.
Viden er mere end noget, der foregår i hjernen på mennesket, viden er en del af et magtfelt, en del af en positioneringskamp, en del af kundskab udvundet over tid gennem erfaring og kropsliggjort professionsforståelse. En del af denne diskussion vises gennem i artiklerne. Det overordnede tema behandles ud fra forskellige vinkler.
Bent Madsen rejser i sin artikel en diskussion om udvikling og forskning, vi som CVU skal satse på for at indfri krav om videns -produktion, -deling og -formidling til såvel uddannelse som praksis. Han viser, at der er en hierarkisk magtkamp/ fordeling mellem Modus 1 forskning - som traditionelt finder sted på universiteter - og modus 2 forskning - som retter sig efter relevans og samfundsmæssig bæredygtighed, og som ofte er eksternt rekvireret og finansieret. Bent Madsen drøfter både viden ud fra de to typer forskning og kundskab i handling.
Jens Christian Jacobsen drøfter den professionelles praktiske sans, der som en kropslig disposition er en dybt inkorporeret kundskab, hvor udfra vi ved, hvordan vi skal handle i en given situation.
Finn Daniel Raaen tager hul på en faglig diskussion ved at kommentere direkte på Madsens og Jacobsens artikler. Hans diskussioner bidrager med nye vinkler på begge positioner, og bringer diskussionen mangfoldige steder hen.
Bodil Rasmussen og Ane Moltke fortæller om og argumenterer for, at kroppen tager plads i undervisningsrummet, at undervisningen medtænker og inddrager kroppen og sanseligheden som en del de potentialer, der er i undervisningen. Med andre ord at krop og sansning har en plads, ikke alene i praksis, men i lige så høj grad må medtænkes og have rum til at være tilstede i klasserummet.
Jørgen Thorslund argumenterer for at CVUerne producerer samfundsmæssig robust vidensproduktion. Thorslund argumenterer for at professionsuddannelserne skal funderes på en dobbelt forankring. På den ene side forskningsforankring i klassisk forskningsmæssig forstand, modus 1 forskning, og på den anden side professions- og udviklingsbaseret vidensudvikling, der foregår i samspil med bruger og professionelle, dvs. en blanding af modus 1 og modus 2 forskning.
Udviklingsarbejde og forskning har til formål at skaffe ny viden, der kan bruges til at ændre eksisterende praksis til det bedre. Det kan også kaldes viden for praksis. Om det er god viden vurderes efter social nytte, kvalitet, effektivitet og bæredygtighed, altså, om der virkelig kan ændres ved gamle praktikker gennem praksisnære udviklings- og forsknings projekter. Modus 2 forskning har til hensigt at gå i dialog med borgere/ brugere og velfærdsprofessionelle om defineringen af den sociale robusthed. Med andre ord modus 2 viden er bestemt til at blive udvekslet eller solgt. Viden ophører med at være mål i sig selv, den får en handelsværdi, hvorved viden bliver en større del af kampen om magt. Kampen om viden som handelsværdi er også en magtkamp om at definere ikke-viden. Det er den viden som defineres til ikke- havende en handelsværdi i hvert fald p.t.
Afslutningsvis præsenteres aktuelle CVU Storkprojekter, der kan anskueliggøre modus 2 vidensproduktion i feltet mellem uddannelse og professionsudvikling:
Mai-Britt Herløv Petersen skal undersøge faglig bæredygtighed og ledelse i de pædagogiske institutioner efter sammenlægningen af kommuner på Bornholm.
Gert Lohmann præsenterer et projekt, som i de næste 4 år skal udmønte som organisationsudvikling på 17 Københavnske skoler. Opgaven knytter sig til Udviklingsprogrammet for folkeskoler i Københavns Kommune ”Skolen et lære- og værested”.
Agora bidrager gennem artiklerne til at udfolde en diskussion om viden, kundskab og praktisk sans, og som læsere inviteres I til at deltage.
